Du är här

2014-04-28

Bavarian Nordic A/S: Bavarian Nordic offentliggør påbegyndelsen af et fase 2 kombinationsforsøg med CV-301 og BCG vaccine i blærecancer

KVISTGÅRD, Danmark - 28. april 2014
- Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at den første patient nu er
behandlet i et randomiseret, prospektivt fase 2 studie med selskabets aktive
immunterapikandidat CV-301 i blærecancer.

I studiet, der er sponsoreret af National Cancer Institute, vil 54 patienter
med højmalign, ikke-muskelinvasiv blærecancer, der har haft
sygdomsprogression efter indledende BCG (Bacillus Calmette-Guerin)
behandling, blive behandlet med BCG alene eller i kombination med CV-301. BCG
er godkendt i mange lande til forebyggelse af tilbagevenden af overfladiske
blæretumorer.

Studiets primære endemål er at vurdere, om kombinationsbehandlingen med BCG og
CV-301 kan forbedre den sygdomsfri overlevelse i forhold til behandling med
BCG alene. Det er hypotesen, at kombinationen af BCG og CV-301 vil kunne
forøge den BCG-fremkaldte, celledræbende respons mod blærecancerceller, der
udtrykker antigenerne MUC-1 og CEA, samt potentielt genoprette effekten af
BCG for de patienter, der ikke har haft effekt af den indledende behandling
med BCG. Dr. Piyush K. Agarwal, chef for blærecancerafdelingen på National
Cancer Institute, NIH, er ledende investigator i studiet.

Et abstract med titlen "A Randomized, Prospective, Phase II Study to Determine
the Efficacy of Bacillus Calmette-Guerin (BCG) given in combination with
PANVAC versus BCG given alone in Adults with High Grade Non-Muscle Invasive
Bladder Cancer (NMIBC) who failed at least 1 Induction Course of BCG" er
blevet accepteret til præsentation på 2014 ASCO Annual Meeting, der afholdes
i Chicago fra den 30, maj til den 3. juni. Abstract #TPS4590. Poster Board:
#157B. Præsenteres af: Sam Joseph Brancato, M.D.

"Vi er glade for at udviklingen af vores cancerimmunterapikandidater
fortsætter inden for andre cancerformer samt i nye kombinationer med andre
behandlingsformer. Vi håber, at kombinationsbehandlingen med CV-301 vil vise
positive resultater for patienter med blærecancer, der i dag kun har få
behandlingsalternativer," udtaler James B. Breitmeyer, direktør for Bavarian
Nordics cancerimmunterapidivsion.

Anders Hedegaard, administrerende direktør

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations. Telefon +45 61 77 47 43

Om CV-301
CV-301 (tidligere udviklet under navnet PANVAC) er en immunterapikandidat til
behandling af flere cancertyper. Vaccinen bygger på den samme
poxvirusteknologi som PROSTVAC®.

Både PROSTVAC® og CV-301 er prime-boost vacciner, der sekventielt kombinerer
to forskellige poxvira (vaccinia og fowlpox). Tilsammen har disse to
vaccinekandidater været afprøvet i mere end 30 kliniske forsøg med flere end
1.100 patienter til behandling af cancer i prostata, bryst, lunger, tyktarm,
mave, bugspytkirtel og æggestokke med flere. Disse omfattende studier
indikerer, at vaccinerne er veltolererede og har evne til at fremkalde
specifikke immunresponser, rettet mod de relevante tumorassocierede
antigener.

Hvor PROSTVAC indeholder et enkelt antigen, der er overudtrykt i
prostatacancer (PSA), så indeholder CV-301 to antigener (CEA og MUC-1), der
er overudtrykt i en række større cancerformer såsom tyktarms-, bryst og
blærecancer m.fl., hvilket gør CV-301 potentielt anvendelig i en bred vifte
af cancerformer.

Om blærecancer
I udviklede lande konstateres der årligt flere end 250,000 tilfælde af
blærecancer. Omtrent en tredjedel af patienterne udvikler højmalign,
ikke-muskelinvasiv blærecancer, der er vanskelig at behandle på grund af høj
risiko for sygdomstilbagefald og progression. Standardbehandlingen for disse
patienter er blæreskylning med BCG efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling.
Cirka halvdelen af patienterne oplever efterfølgende tilbagefald, hvorfor der
er et stort, udækket medicinsk behov.

Blærecancer har vist sig at reagere på behandling med immunterapi og BCG var
den første moderne immunterapi, der blev godkendt i mange lande til at
forebygge tilbagevenden af overfladiske blærecancertumorer. BCG er en vaccine
mod tuberkulose, som er fremstillet af levende, svækkede tuberkulosebakterier
fra kvæg, der har mistet virulens i mennesker. BCG som immunterapi er
effektiv i op til to tredjedele af sygdomstilfældene på dette stadie.
Mekanismen hvormed BCG forhindrer sygdommen i at vende tilbage er ukendt, men
synes at involvere en lokaliseret immunreaktion, der fjerner residuale
cancerceller.

Patienter, der ikke oplever effekt af den første BCG behandling, kan modtage
opfølgende behandling, men kun 35% af disse oplever en sygdomsfri 12 måneders
overlevelsesperiode. Disse patienter anbefales fjernelse af blæren samt
lymfeknuder, men heraf følger risiko for øget sygelighed samt en mindre, men
dog reel dødelighed. Der er derfor et udækket behov for målrettede
behandlinger, der potentielt kan forbedre effekten af opfølgningsbehandling
for de patienter, der ikke opnår effekt ved den første BCG behandling.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et internationalt biotekselskab, der udvikler og producerer
cancerimmunterapier og vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme.
Selskabets førende udviklingsprogrammer er PROSTVAC®, en immunterapikandidat
til behandling af fremskreden prostatacancer, som er i afsluttende klinisk
fase 3 udvikling og IMVAMUNE®, en ikke-replikerbar koppevaccine, der udvikles
og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt
med de amerikanske myndigheder. Vaccinen er godkendt i Canada under navnet
IMVAMUNE samt i den Europæiske Union under navnet IMVANEX®.

Bavarian Nordics aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet
BAVA (Reuters: BAVA.CO, Bloomberg: BAVA.DC). Selskabet har et sponsoreret
ADR-program, som er noteret i USA (OTC) under symbolet BVNRY.

For yderligere information, besøgwww.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking
statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer,
hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske
resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i
ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn
vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller
anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen
forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden
således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder,
undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

201408dk
http://hugin.info/100065/R/1780279/608601.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Bavarian Nordic A/S via Globenewswire

HUG#1780279

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.