Du är här

2015-08-20

Brødrene Hartmann A/S: Hartmann fortsatte fremgangen i 2. kvartal og styrker konkurrenceevnen

I 2. kvartal løftede Hartmann overskudsgraden, og fremgangen på de amerikanske
markeder fortsatte, mens den europæiske forretning var præget af tiltagende
priskonkurrence. Hartmann gennemførte effektiviseringstiltag i Europa og
foreslår lukning af koncernens tyske fabrik for at styrke konkurrenceevnen og
lønsomheden yderligere gennem overførsel af volumen til øvrige fabrikker, som
er under udvidelse. Forventningerne til 2015 fastholdes.

Administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig siger: "Vi skabte gode
resultater i den samlede forretning i 2. kvartal, selvom de europæiske
markeder var præget af tiltagende priskonkurrence. Der var fortsat fremdrift
på de amerikanske markeder, mens udviklingen i Europa understreger behovet
for at øge effektiviteten. I 2. kvartal gennemførte vi tilpasninger af
organisationen på de europæiske fabrikker og hovedkontoret, og i dag foreslår
vi at lukke vores tyske fabrik for at styrke konkurrenceevnen og lønsomheden
yderligere ved at flytte volumen til øvrige fabrikker, hvor kapaciteten er
under udvidelse. Vi fastholder forventningerne til 2015 baseret på den
positive udvikling i 1. halvår og vores indsats for at effektivisere den
europæiske forretning i et stærkt konkurrencepræget marked."

2. kvartal 2015

* Den samlede omsætning steg til 481 mio. kr. (2014: 351 mio. kr.) med et
driftsresultat* på 42 mio. kr. (2014: 17 mio. kr.) svarende til en
overskudsgrad* på 8,8% (2014: 4,9%). Valutakursgevinster påvirkede
omsætningen positivt med 28 mio. kr. og driftsresultatet med 17 mio. kr.
* I Europa var omsætningen 266 mio. kr. (2014: 282 mio. kr.) og
driftsresultatet 11 mio. kr. (2014: 12 mio. kr.) svarende til en
overskudsgrad på 4,2% (2014: 4,1%). Omsætningen fra salg af
støbepapemballage var stabil, og den lavere samlede omsætning kan henføres
til et mindre bidrag fra Hartmanns øvrige aktiviteter.
* Den amerikanske forretning øgede omsætningen til 215 mio. kr. (2014: 69
mio. kr.) og driftsresultatet til 37 mio. kr. (2014: 12 mio. kr.) svarende
til en overskudsgrad på 17,0% (2014: 16,6%). Fremgangen skyldes tilføjelsen
af de sydamerikanske aktiviteter primo 2015, udnyttelsen af den udvidede
produktionskapacitet i Nordamerika og valutakursgevinster.
* I 2. kvartal gennemførte Hartmann en række organisatoriske tilpasninger i
det europæiske produktionsnetværk og på hovedkontoret med henblik på at
reducere omkostninger og øge lønsomheden samt skabe grundlag for øget
effektivitet på de europæiske fabrikker. Derudover har ledelsen i dag
fremsat forslag om at lukke koncernens fabrik i Tyskland og flytte volumen
til øvrige fabrikker, hvor kapaciteten er under udvidelse. Lovpligtige
forhandlinger med medarbejderrepræsentanter vil blive afholdt i den
kommende periode. De gennemførte tilpasninger har medført særlige
omkostninger på 14 mio. kr. i 2. kvartal, og for 2015 forventes særlige
omkostninger at udgøre i niveauet 90-110 mio. kr.

1. halvår 2015

* I 1. halvår 2015 steg den samlede omsætning til 1.061 mio. kr. (2014: 764
mio. kr.), og driftsresultatet* udgjorde 104 mio. kr. (2014: 62 mio. kr.)
svarende til en overskudsgrad* på 9,8% (2014: 8,1%). Valutakursgevinster
påvirkede omsætningen med 42 mio. kr. og driftsresultatet med 25 mio. kr.
* I Europa udgjorde omsætningen 608 mio. kr. (2014: 623 mio. kr.) og
driftsresultatet 44 mio. kr. (2014: 50 mio. kr.) svarende til en
overskudsgrad på 7,2% (2014: 8,0%).
* På de amerikanske markeder steg omsætningen til 454 mio. kr. (2014: 142
mio. kr.) og driftsresultatet til 72 mio. kr. (2014: 24 mio. kr.) svarende
til en overskudsgrad på 15,9% (2014: 17,1%).
* Pengestrømme fra driftsaktivitet steg til 118 mio. kr. (2014: 52 mio. kr.),
og afkastet af den investerede kapital udgjorde 22% (2014: 21%).

Forventninger til 2015

* Hartmann fastholder forventningerne om en omsætning på 2,0-2,1 mia. kr. og
en overskudsgrad før særlige poster på 10-11,5%.

Hartmann afholder fredag den 21. august kl. 9.00 (CET) en telekonference, hvor
administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig og koncernfinansdirektør
Marianne Rørslev Bock fremlægger resultater og forventninger samt besvarer
spørgsmål. Tilmelding er ikke nødvendig. Telekonferencen afholdes på engelsk
og kan følges live på investor.hartmann-packaging.com, hvor relevante
telefonnumre, konferencekode og den tilhørende præsentation vil være
tilgængelige.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Ulrik Kolding Hartvig
Adm. direktør
Telefon: (+45) 45 97 00 57

* Driftsresultat refererer til resultat af primær drift før særlige poster og
overskudsgrad til overskudsgrad før særlige poster.

Delårsrapport for 2. kvartal 2015
http://hugin.info/2034/R/1946691/706572.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Brødrene Hartmann A/S via Globenewswire

HUG#1946691

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.