Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2016-03-30

Energi Danmark A/S : Offentliggørelse af årsrapport og regnskabsmeddelelse 2015

Aarhus den 30. marts 2016

Energi Danmark koncernen fortsætter successen i Tyskland trods et udfordrende
år

2015 var et udfordrende år for Energi Danmark koncernen med et resultat før
skat på 43,7 mio. kr. Koncernen satte omsætningsrekord på 15,9 mia. kr. og
fortsætter successen i Tyskland, hvor flere store kunder i 2015 har indgået
kontrakter.

Energi Danmark koncernen realiserede i 2015 et resultat før skat på 43,7 mio.
kr. mod 116,6 mio. kr. året før, hvilket ikke er tilfredsstillende. 2015 har
i sin helhed været et udfordrende år for Energi Danmark koncernen, og det
opnåede resultat før skat blev af flere årsager lavere end forventet.

-Det helt uventede ophør af Climate Change Levy (CLL)-ordningen i
Storbritannien har haft en stor negativ økonomisk konsekvens for koncernen,
ligesom indtjeningen på elmarkedet har været presset på grund af et lavere
elforbrug hos erhvervskunderne end forventet samt den manglende datakvalitet
i overgangen til DataHub'en forklarer Jørgen Holm Westergaard, adm. direktør
i Energi Danmark.

Trods et faldende forbrug hos kunderne satte koncernen atter omsætningsrekord
som følge af en flot kundetilgang igen i 2015. Koncernens omsætning steg til
15,9 mia. kr., fra 12,4 mia. kr. i 2014, hvilket er en vækst på 28 %. I samme
periode faldt energipriserne med ca. 29 %, hvilket blot understreger det
flotte omsætningsresultat på de nordeuropæiske markeder.

- Det tyske energimarked er meget stort, og der er mange elleverandører at
vælge imellem for kunderne. Derfor er jeg stolt af, at vi som koncern kan
vinde store udbud som Hamborg og Hannover by. Dette vidner om, at vi med
vores solide koncern-setup kan levere skræddersyede løsninger til kunderne.
Det hele handler om teamwork og den service, som vi på tværs af Energi
Danmark koncernen yder kunderne hver eneste dag, udtaler Jørgen Holm
Westergaard, adm. direktør i Energi Danmark.

Successen for koncernens tyske datterselskab, Energie Vertrieb Deutschland EVD
GmbH, er baseret på koncernens specialudviklede systemer, smidige processer
og en hurtig beslutningsproces på tværs af de enkelte lande. På tilsvarende
vis har koncernens største datterselskab Energi Försäljning Sverige AB
konsolideret sin markedsandel på tilfredsstillende vis.

- Koncernens stærke udvikling i Tyskland og udbygningen af vindenergi via
Energi Danmark Vind A/S hænger godt sammen med planerne om også at udvide
vindaktiviteterne på det tyske marked. Derfor ser vi positivt på
vækstmulighederne i de kommende år, konkluderer bestyrelsesformand Jesper
Hjulmand.

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Jesper Hjulmand, tlf. 70 29 29 00 eller mobil 40 58 35 65.

Adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, tlf. 87 42 62 62 eller mobil 22 37 87
80.

Årsrapporten 2015 fremlægges på selskabets ordinære generalforsamling den 21.
april 2016.

Regnskabsmeddelelse 2015
http://hugin.info/163789/R/1998735/737039.pdf
Energi Danmark A/S Årsrapport 2015
http://hugin.info/163789/R/1998735/737040.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Energi Danmark A/S via Globenewswire

HUG#1998735

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.