Du är här

2014-04-30

Euroinvestor.com A/S: Boliga indgår samarbejde med ABF

Fondsbørsmeddelelse:

Boliga indgår samarbejde med ABF

Boligportalen Boliga.dk, der er et fuldt ejet datterselskab af
Euroinvestor.com A/S, har indgået et samarbejde med Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation (ABF), der fremover vil tilbyde alle deres medlemmer en
medlemsrabat på nyoprettede boligannoncer på Boliga Selvsalg
(www.selvsalg.dk).

Foruden rabatten vil ABF's medlemmer, der tæller over 100.000 andelshavere,
gratis få adgang til fremhævninger i Boligas søgelister, når de sælger deres
boliger gennem Boliga Selvsalg.

Boliga-partner Ricco Zuschlag ser et stort potentiale i samarbejdet, som
yderligere skal styrke salget af andelsboliger og Boliga Selvsalg.

- Det er en helt unik mulighed for at skabe mere vækst på andelsboligområdet
til gavn både for ABF's 100.000 medlemmer, for Boliga Selvsalg og for de
800.000 boligsøgende, der hver måned besøger Boliga.dk siger Ricco Zuschlag.

Aftalen giver ifølge ABF's direktør, Jan Hansen, ekstra værdi til medlemmerne.
- Det har længe været et stort ønske blandt medlemmerne at kunne styrke
eksponeringen af deres ledige andelsboliger til en rimelig pris. Og med en så
vigtig aktør på boligsalgsområdet, som Boliga Selvsalg, håber vi, at
medlemmerne vil opleve det nye samarbejde som en gevinst, udtaler Jan Hansen.

Boliga Selvsalg blev lanceret for et år siden, og siden har mange tusinde
danskere valgt selv at stå for salget af deres bolig.

Interessen for selvsalgs-konceptet er særligt stor i København, hvor 11
procent af de udbudte boliger i 2014 på Boliga.dk er oprettet via Boligas
selvsalgsløsning, mens det på andelsboligmarkedet drejer sig om hele 26
procent.

Boliga.dk, herunder Boliga Selvsalg, er ejet af Danmarks største
investorportal, Euroinvestor.com A/S, som også ejer landets største
tvangsauktionsportal, itvang.dk, og 40 procent af boliginspirationssiden
iboligen.dk.

For yderligere information:

Ricco Zuschlag, Boliga: 20 23 72 46
Jens Alminde, adm. direktør, Euroinvestor.com A/S: 40 92 00 62

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Euroinvestor.com A/S via Globenewswire

HUG#1781051

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.