Du är här

2014-05-07

FLSmidth: FLSmidth får tredje større ordre fra kunde i Mongoliet

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 11-2014, 7. maj 2014.

FLSmidth har modtaget ordrer til en værdi af cirka DKK 231 mio. fra den
mongolske virksomhed Mongolyn Alt (MAK) Group på levering af ingeniørarbejde,
indkøb og byggetilsyn i forbindelse med opførelsen af Tsagaan Suvarga kobber-
og molybdænprocesanlægget. Dette helt nye anlæg med en kapacitet på 40.000
tons malm i døgnet skal placeres i den centrale del af Oyu Tolgoi i South
Gobi-regionen i det sydøstlige Mongoliet, hvor der er påviste forekomster af
porfyrkobber.

FLSmidth leverer i øjeblikket procesteknologi til alle hovedprocesserne i
anlægget i henhold til en særskilt og tidligere opnået kontrakt
offentliggjort i 2011 (se selskabsmeddelelse nr. 34-2011, 23. december 2011).

MAK er den tredje største virksomhed i Mongoliet med alsidige
forretningsaktiviteter, herunder kul- og guldminedrift. Dette bliver den
mongolske virksomheds første kobberprocesanlæg. I februar 2012 modtog
FLSmidth en ordre fra MAK på levering af en helt ny cementfabrik (se
selskabsmeddelelse nr. 06-2012, 9. februar 2012).

"Det glæder os meget at modtage denne tredje større ordre fra MAK til deres
Tsagaan Suvarga kobber- og molybdænprocesanlæg. Det bekræfter, at vores
strategi om at arbejde tættere sammen med vores kunder og imødekomme deres
behov for support og services er afgørende for at udvikle langvarige
samarbejdsrelationer
," udtaler direktør for Mineral Processing-divisionen Peter Flanagan.

Ordren indtægtsføres af Mineral Processing-divisionen og vil bidrage positivt
til FLSmidths indtjening indtil midten af 2017.

-------------------------------------

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til koncerndirektør for Mineral
Processing-divisionen Peter Flanagan, FLSmidth&Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises tilwww.flsmidth.com.

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications&Investor Relations

Link til PDF-version
http://hugin.info/2106/R/1783327/610686.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: FLSmidth via Globenewswire

HUG#1783327

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.