Du är här

2014-05-26

Fodboldalliancen AC Horsens A/S: Bo Henriksen bliver ny cheftræner i AC Horsens

I går offentliggjorde AC Horsens, at samarbejdet med Johnny Mølby ophører, når
hans kontrakt udløber om en måneds tid, og det bliver Bo Henriksen, der
overtager posten som cheftræner.

Bo Henriksen gør sæsonen færdig som cheftræner for Brønshøj og tiltræder i AC
Horsens til sommer på en tre-årig kontrakt.

Henrik Ravn, adm. direktør i AC Horsens, er ikke i tvivl om, at Bo Henriksen
er manden, der skal føre AC Horsens videre.

- Jeg har haft flere samtaler med Bo Henriksen, og han er en mand, der vil gå
igennem ild og vand for AC Horsens, og det har været vigtigt for os. Hårdt
arbejde skal gennemsyre alt i vores klub, og Bo Henriksen har tilbragt de
seneste mange sæsoner i en arbejderklub, der har mange af de værdier, vi også
sætter pris på. Han er kendt for at arbejde målrettet og hårdt for at nå sine
og klubbens mål, og fodboldfagligt er han meget dygtig. Det er imponerende,
hvad han har udrettet i Brønshøj, og han bliver en vigtig mand for AC Horsens
i den genopbygningsfase, vi skal igennem, fortæller Henrik Ravn.

Bo Henriksen glæder sig til at tage hul på næste kapitel i trænerkarrieren.

- AC Horsens er en fantastisk klub med muligheder og forudsætninger, der er
unikke, og klubben har en historie og visioner, jeg gerne vil være en del af.
Jeg har haft et brændende ønske om kontinuitet, og jeg har fået et indtryk af
AC Horsens som en klub, der har styr på basis og ved, hvor vi skal hen, så
det kan jeg få opfyldt i AC Horsens. AC Horsens har skabt en klub og et
fællesskab på baggrund af hårdt arbejde, og jeg er en arbejdsmand, der vil
arbejde stenhamrende hårdt på at lave resultater. Passion er et af
nøgleordene, når jeg tænker på AC Horsens, og der er en hel by, der vil bakke
op om klubben. Det skal afspejle sig i resultaterne, for vi har opbakningen
og rammerne til det, og så er det op til os i klubben at komme i mål,
fortæller Bo Henriksen.

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Fodboldalliancen AC Horsens A/S via Globenewswire

HUG#1788392

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.