Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-09-18

Freetrailer: Freetrailer Group A/S årsrapport 2018/2019

Freetrailer Group A/S aflægger årsrapport for Freetrailer Koncernen
for regnskabsåret 01-07-2018 - 30-06-2019.

HELÅRS KONCERN NØGLETAL I 1.000 DKK (01-07-2018 - 30-06-2019)

(i parentesen angives tilsvarende periode sidste år)

· Nettoomsætning 34,703.0 (30,193.8)
· EBITDA -444.0 (-1,707.3)
· Resultat efter skat -2,737.8 (-3,506.0)
· Egenkapital 11,076.0 (13,758.3)
· EPS (Eearning per share) -0.30 (-0.38)
· Soliditetsgrad 57% (67%)

CEO, Allan Sønderskov Darré har følgende kommentarer til regnskabet:

Overskriften på vores fokus i den afsluttede regnskabsperiode har
været vækst og eksekvering af vores strategi. Vi har løftet vores
omsætning fra 30,2 mio. DKK til 34,8 mio. DKK, hvilket er en vækst i
vores omsætning på godt 15%.

Dette er sket igennem primært 3 indsatsområder, der kort kan
opsummeres til:

1. Styrket salgsindsats i Norden.
2. Øget marketingindsats primært Sociale Medier og en kraftig
PR-indsats i Sverige og Norge.

3. Optimering og opdatering af vores it-platform. Vores web har fået
et facelift, ligesom vi har arbejdet målrettet med at videreudvikle
vores app, som bl.a. resulterede i en 2. plads i Danmarks bedste app.

Indsatserne i skandinavien bærer frugt

Vi mærker en fortsat stigende interesse for Freetrailer konceptet fra
det svenske marked, og det er vores klare forventning, at denne
udvikling kommer til at fortsætte i den kommende tid. Det øgede
salgsfokus på det svenske marked har siden marts 2019 resulteret i en
stigning i kørende trailer hos vores svenske partnere på 18%. Dette
er en meget tilfredsstillende udvikling. Det er samtidigt meget til-
fredsstillende at konstatere, at antallet af udlejninger på det
svenske marked i samme periode er steget med ikke mindre end 34% i
forhold til året før. Det vidner samtidigt om, at den øgede
markedsføringsindsat på det svenske marked bidrager til en øget
efterspørgsel på Freetrailers udlejningsprodukt.

Markant vækst i antallet af udlejninger

Antallet af udlejninger er steget markant igennem de seneste 3 år -
hele 42% er antallet steget med i perioden. Som det også fremgår af
grafen, er det især i perioden siden børsintroduktionen væksten har
taget fart. Mens væksten i antallet af udlejninger fra juni til juni
i 2016/2017 og 2017/2018 er steget med 8%, så er væksten fra juni til
juni 2018/2019 steget med 23%. Dette vidner om, at der er et stort
langsigtet potentiale for Freetrailers forretningskoncept med de
rette indsatser.

[image]

Freetrailers app udviser fortsat fremgang

I Freetrailer har vi hele tiden troet på, at fleksibilitet og frihed
til at vælge for såvel vores partnere som vores kunder er en vigtig
vej til yderligere udbredelse af Freetrailer konceptet. Vi har
således længe arbejdet på at forbedre og udbrede vores App-løsning i
sammenhæng med vores elektroniske lås, Freelock. En kombination der
netop giver disse fordele til de partnere, der ønsker fuld
fleksibilitet for sig selv og deres kunder. Partnere og kundernes
brug af Freetrailers selvbetjeningsløsning er i fortsat fremgang, og
vi har i 4. kvartal kunne notere ikke mindre end 50.000 downloads af
vores app, og vi runder dermed 350.000 antal downloads af vores
selvbetjeningsapp.

For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger
E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det
formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en
deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en
100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver
kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en
nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2
millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Bilka,
Pelican Self Storage - eller hos en af virksomhedens mere end 30
andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en
todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder
udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet
udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i
streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt
skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og
robust it-platform.

-----------------------------------------------------------
https://news.cision.com/dk/freetrailer/r/freetrailer-group-a-s-arsrappor...
https://mb.cision.com/Main/17111/2906999/1107272.pdf
https://mb.cision.com/Public/17111/2906999/9c5139f9f1ee3e7b.pdf

Författare AktieTorget News

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.