Du är här

2014-04-04

OW Bunker A/S: Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af OW Bunker

SELSKABSMEDDELELSE
4. april 2014
Nr. 13/2014

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE,
I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN

Denne meddelelse er ikke et prospekt, men udgør annoncering, og intet i denne
meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer. Ingen person bør købe eller
tegne værdipapirer i OW Bunker A/S ("OW Bunker" eller "Selskabet"), medmindre
dette sker på grundlag af oplysningerne i prospektet, der er offentliggjort
af OW Bunker i forbindelse med et muligt udbud og optagelse af værdipapirerne
til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ("NASDAQ OMX
Copenhagen").

Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af OW
Bunker. Samlet størrelse på udbuddet øget til DKK
3.199
mio
.

Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 3 af 28. marts 2014 vedrørende
fastsættelse af udbudskursen i forbindelse med udbuddet af aktier i OW Bunker
("Udbuddet") og prospektet offentliggjort af OW Bunker den 18. marts 2014,
meddeler OW Bunker i dag, at Morgan Stanley&Co. International plc., som er
Stabiliseringsagent i forbindelse med Udbuddet, på vegne af Emissionsbankerne
har udnyttet overallokeringsretten fuldt ud på 2.877.794 aktier til
udbudskursen på DKK 145 per aktie over for Selskabets storaktionær, hvis
ultimative ejer er Altor Fund II.

Således vil det samlede antal udbudte aktier i forbindelse med Udbuddet udgøre
22.063.087 stk. aktier, hvorved det samlede udbud forøges til DKK 3.199 mio.

Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB (publ),
Sverige, og Morgan Stanley&Co. International plc er Joint Global Coordinators
i Udbuddet. Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB
(publ), Sverige, Morgan Stanley&Co. International plc og Nordea Markets
(division af Nordea Bank Danmark A/S) er Joint Bookrunners i Udbuddet, og ABG
Sundal Collier Norge ASA, Copenhagen Branch, er Co-Lead Manager i Udbuddet.

For yderligere information kontakt venligst:
Per Bech Thomsen, IR&Group Communications, tlf.: 31 37 31 33

Om OW Bunker
OW Bunker er en førende global uafhængig virksomhed inden for skibsbrændstof
(bunker), som er etableret i Danmark i 1980 og har aktiviteter i 29 lande,
herunder i verdens travleste og vigtigste havne. OW Bunker fungerer som
fysisk distributør og som reseller af skibsbrændstof og har en global flåde
på omkring 30 bunkerskibe. OW Bunker leverer desuden avancerede
risikostyringsløsninger til omkostningsstyring, risikominimering og
beskyttelse mod markedsudsving. Yderligere oplysninger kan ses på
www.owbunker.com

Vigtig meddelelse
Dette dokument og de heri indeholdte oplysninger må ikke distribueres eller
offentliggøres, direkte eller indirekte, i eller til USA (herunder dets
territorier og besiddelser, enkeltstater i USA samt District of Columbia)
("USA") eller Australien, Canada eller Japan. Denne meddelelse udgør ikke et
tilbud og er ikke en del af et tilbud om at sælge, eller en opfordring til at
tilbyde at købe værdipapirer i USA, Australien, Canada eller Japan eller i
nogen anden jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring
ville være ulovlig. OW Bunker A/S' værdipapirer er ikke og vil ikke blive
registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 ("Securities Act'') og
må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre registrering sker, eller i
medfør af en undtagelse fra eller i en transaktion, der ikke er underlagt
registreringskravene i Securities Act.

Denne meddelelse er ikke et prospekt i relation til direktiv 2003/71/EF med
senere ændringer (benævnes, sammen med alle gældende
gennemførelsesbestemmelser i enhver medlemsstat, "prospektdirektivet").
Prospektet, der er udarbejdet i henhold til prospektdirektivet, kan
rekvireres ved at rette henvendelse til OW Bunker A/S' hovedkontor og på
hjemmesiden, med visse begrænsninger. Investorer bør ikke købe eller på anden
måde erhverve værdipapirer omtalt i denne meddelelse, medmindre dette sker på
grundlag af oplysningerne i et prospekt.

I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, som har gennemført
Prospektdirektivet, er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig
alene til kvalificerede investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som
defineret i Prospektdirektivet.

Denne meddelelse henvender sig alene til 1) personer uden for Storbritannien
2) "investment professionals" omfattet af artikel 19(5) i U.K. Services and
Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen") eller
3) "high net worth entities" omfattet af artikel 49(2)(a) til (d) i
Bekendtgørelsen eller 4) andre personer, til hvem den lovligt kan
videreformidles (de personer, der beskrives i ovenstående pkt. 1) til 4),
betegnes under et "relevante personer"). Værdipapirerne er kun tilgængelige
for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver aftale om at
købe eller på anden måde erhverve sådanne værdipapirer vil kun blive indgået
med relevante personer. Personer, der ikke er relevante personer, bør ikke
handle på baggrund af eller i tillid til dette dokument og dets indhold.

Stabilisering/FCA
Joint Global Coordinators, Joint Bookrunners og Co-Lead Manager og disses
tilknyttede virksomheder repræsenterer udelukkende OW Bunker A/S og de
sælgende aktionærer og ingen andre i forbindelse med den planlagte
børsnotering. De vil ikke anse andre som deres respektive klienter i relation
til den planlagte børsnotering og er ikke ansvarlige over for andre end OW
Bunker A/S og de sælgende aktionærer for at yde den beskyttelse, der ydes til
deres respektive klienter, og de er heller ikke ansvarlige for at yde
rådgivning i relation til den planlagte børsnotering, indholdet af denne
meddelelse eller nogen transaktion, aftale eller andet forhold, hvortil der
henvises i denne meddelelse.

I forbindelse med den planlagte børsnotering kan Joint Global Coordinators,
Joint Bookrunners og Co-Lead Manager og deres tilknyttede virksomheder som
investorer for egen regning købe aktier, og i den egenskab kan de beholde,
købe, sælge, tilbyde at sælge eller på anden måde handle for egen regning med
sådanne aktier og andre værdipapirer i OW Bunker A/S eller tilknyttede
investeringer i forbindelse med den planlagte børsnotering eller på anden
måde. Enhver henvisning i prospektet til de aktier, der udbydes, købes,
placeres eller på anden måde handles med, skal således læses som omfattende
ethvert udbud, køb, placering eller handel foretaget af sådanne Joint Global
Coordinators og Joint Bookrunners samt Co-Lead Manager og enhver af disses
tilknyttede virksomheder, der fungerer som investorer for egen regning. Joint
Global Coordinators, Joint Bookrunners og Co-Lead Manager har ikke til
hensigt at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud
over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige
oplysningsforpligtelser.

Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn er udsagn (med undtagelse af udsagn om historiske
kendsgerninger) vedrørende fremtidige begivenheder og forventede eller
planlagte finansielle og driftsmæssige resultater, og kan identificeres ved
ord som "har som mål", "vurderer", "forventer", "tilsigter", "agter"
"planlægger", "søger", "vil", "vil måske", "ville måske", "forudsætter",
"ville", "kunne", "bør", "fortsætter", "anslår" eller lignende udtryk. De
fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række
forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger.
Selvom OW Bunker A/S vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de
blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og
ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige
forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for
Selskabets kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og
andre væsentlige forhold kan få de faktiske begivenheder til at afvige
væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i
forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.

De oplysninger, udtalelser og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne
meddelelse, gælder kun pr. datoen herfor og kan ændres uden varsel.

Udnyttelse af overallokeringsret
http://hugin.info/160189/R/1774393/604876.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: OW Bunker A/S via Globenewswire

HUG#1774393

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.