Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2021-02-25

Freetrailer Group A/S Kvartalsrapport for Q2 20/21

Freetrailer fortsætter fremgangen i Q2 20/21 med en udlejningsvækst på 37% og en vækst i omsætningen på 26%. Samlet set steg omsætningen i H1 20/21 med 19%, og fremgangen i halvårsresultatet før skat blev på DKK 1,9 mio. til et overskud på DKK 2,5 mio., mens væksten i udlejningerne steg med 29% i 1. halvår.

Freetrailer Group A/S aflægger kvartalsrapport Q2 for koncernen for regnskabsperioden
01-10-2020 - 31-12-2020.

Q2 KONCERN NØGLETAL I 1.000 DKK (01. oktober 2020 - 31. december 2020)

(i parentesen angives tilsvarende periode sidste år)

  • Nettoomsætning 11.652,9 (9.271,6)
  • EBITDA 597,0 (-114,7)
  • Resultat før skat 350,9 (-518,5)
  • Egenkapital 14.929,1 (11.693,8)
  • EPS (Earnings Per Share) 0,03 (-0,04)
  • Egenkapitalandel 62% (63%)

1. HALVÅR KONCERN NØGLETAL I 1.000 DKK (01. juli 2020 - 31. december 2020)

(i parentesen angives tilsvarende periode sidste år)

  • Nettoomsætning 24.319,0 (20.467,8)
  • EBITDA 3.207,4 (1.486,5)
  • Resultat før skat 2.501,4 (618,3)
  • Egenkapital 14.929,1 (11.693,8)
  • EPS (Earnings Per Share) 0,22 (0,05)
  • Egenkapitalandel 62% (63%)

Udlejningsvæksten i Q2 20/21 blev på 37% sammenlignet med Q2 19/20. Samlet set for H1 20/21 steg antallet af udlejninger fra 208.368 til 269.047 svarende til en fremgang på 29%.

Omsætningen i Q2 20/21 udgjorde DKK 11,7 mio., svarende til en vækst på 26% i forhold til samme periode sidste år. Halvårsomsætningen steg med 19% til DKK 24,3 mio. mod DKK 20,5 mio. i H1 19/20.

Driftsresultatet (EBITDA) for H1 20/21 er opgjort til DKK 3,2 mio. mod DKK 1,5 mio. for samme periode sidste år. Driftsresultatet for Q2 20/21 udgør DKK 0,6 mio. mod DKK -0,1 mio. i Q2 19/20

Resultatet før skat blev i halvåret på DKK 2,5 mio. mod et overskud på DKK 0,6 mio. i samme periode sidste år, svarende til en resultatforbedring på DKK 1,9 mio. Resultat før skat for Q2 udgør DKK 0,4 mio. mod DKK -0,5 mio. i Q2 19/20.

Forventningerne til regnskabsåret 20/21 fastholdes
Omsætningen i første halvår 20/21 på DKK 24,3 mio. og resultatet før skat på DKK 2,5 mio. lever mere end op til vores halvårsforventninger, men med den nuværende Corona-usikkerhed vælger vi at fastholde vores forventninger til helåret 20/21 med en omsætning i niveauet DKK 47-50 mio. og et resultat før skat på DKK 4-5 mio.

CEO, Philip Filipsen kommenterer kvartalsresultatet:
" Freetrailers forretning fortsætter med at vækste, og jeg er meget stolt af de resultater, vi har opnået i 2. kvartal 20/21 og i særdeleshed for 1. halvår 20/21 som helhed. Freetrailer-konceptet vinder fortsat frem, og vi oplever en markant stigning i interessen for vores forretning hos såvel partnere, kunder og investorer.

Væksten i antallet af udlejninger på 29% for første halvår taler sit tydelige sprog, og den større aktivitet afspejler sig i bundlinjeresultaterne med et resultat før skat på DKK 2,5 mio., hvilket er en forbedring på DKK 1,9 mio. i forhold til sidste år.

Hertil kommer at vi står foran de traditionelt stærke sommerkvartaler; det går rigtigt godt på vores etablerede markeder i Skandinavien, og samtidigt har vi netop etableret os på det tyske marked, som vi venter os meget af."

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, CEO 

E-mail: pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Författare Cision

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.