Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-12-31

Bavarian Nordic A/S: Bavarian Nordic afslutter købet af Rabipur/RabAvert og Encepur fra GlaxoSmithKline og justerer kapital...

KØBENHAVN, Danmark, 31. december 2019 ? Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA)
meddelte i dag, at selskabet har afsluttet købet af produktions- og globale
rettigheder1 til de to kommercielle vacciner Rabipur®/RabAvert® og Encepur
® fra GlaxoSmithKline plc (GSK), som blev offentliggjort den 21. oktober
2019.

Ved transaktionens afslutning (closing) har Bavarian Nordic erlagt en
upfrontbetaling på EUR 307,6 mio. til GSK. Beløbet er justeret med EUR 6,6
mio. som følge af forskellen på det nuværende og det tidligere estimerede
varelager pr. 31. december 2019. Upfrontbetalingen finansieres
indledningsvist af selskabets eksisterende likvide beholdninger og
mellemfinansiering fra Citi og Nordea.

For at understøtte købet, herunder også at tilbagebetale
mellemfinansieringen, planlægger selskabet, som tidligere meddelt, en
fortegningsretsemission på ca. EUR 350 mio. på Nasdaq Copenhagen i 1.
halvår 2020. Emissionen vil være fuldt garanteret af Citi og Nordea som
Joint Global Coordinators.

Selskabet har besluttet at reducere mellemfinansieringen for at trække mere
på dets eksisterende likvide beholdning til upfrontbetalingen. Som følge
heraf justerer selskabet sine forventninger til kapitalberedskabet ved
udgangen af 2019 fra ca. DKK 1.000 mio. til ca. DKK 700 mio. Justeringen
vil blive opvejet af indtægter fra det nyligt annoncerede salg af en
Priority Review Voucher, som afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse
tidligt i 2020.

?Med købet afsluttet kan vi nu for alvor begynde den kommercielle
transformation af Bavarian Nordic, som vil være drevet af etablerede
kommercielle produkter, der, sammen med vores koppe- og abekoppevaccine,
vil skabe en førende forretning inden for infektionssygdomme, der vil drive
vedvarende lønsomhed og vækst i årene frem?, udtaler Paul Chaplin,
administrerende direktør for Bavarian Nordic.

For yderligere informationer om transaktionen henvises til
selskabsmeddelelse nr. 19/2019

.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på
udvikling af innovative vacciner mod infektionssygdomme og kræft. Med
udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en
bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden
og livskvaliteten for børn og voksne. Ud over vores mangeårige samarbejde
med den amerikanske regering om udvikling og levering af medicinske
foranstaltninger, inklusive den eneste FDA-godkendte ikke-replikerende
koppevaccine, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program
for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der
udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi
udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til
at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt
immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. For
yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com

eller følg os på Twitter @bavariannordic

.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med
risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores
kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra
de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål,
fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er
historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes
i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne
erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere
eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler
efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang
dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 28 / 2019

------------------------------------------------------------------------

1 Eksklusive udvalgte lande i Asien, Afrika og Latinamerika for Rabipur®
/RabAvert®

 

Vedhæftet fil

* 2019-28-da

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.