Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2016-05-19

Bavarian Nordic A/S: Bavarian Nordic indgår kontrakt med den amerikanske regering om produktion af IMVAMUNE koppevaccine til USD 100 mio.

* Ny ordre bekræfter den amerikanske regerings ønske om frysetørret IMVAMUNE

KØBENHAVN, Danmark, 19. maj 2016
- Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at Biomedical
Advanced Research and Development Authority (BARDA), en del af det
amerikanske sundhedsministerium, har tildelt selskabet en kontrakt til en
værdi af USD 100 mio. for bulkproduktion af den ikke-replikerende
koppevaccine IMVAMUNE®.

I henhold til den nye ordre, vil Bavarian Nordic producere og oplagre IMVAMUNE
bulkvaccine. Bulkvaccinen kan konverteres til frysetørret IMVAMUNE på et
senere tidspunkt, når produktionsprocessen for denne udgave er overført til
en kommerciel linje og er blevet godkendt af de amerikanske myndigheder. Den
nye bulkvaccineordre vil blive produceret og indtægtsført i 2017. Selskabet
modtog også en bulkvaccineordre i 2015 til en værdi af USD 133 mio., og
således udgør den samlede ordretildeling til dato USD 233 mio. En kontrakt på
fremtidig levering af færdigproducerede vacciner til den amerikanske regering
skal først indgås, førend pris pr. dosis kan fastsættes.

Den frysetørrede udgave af IMVAMUNE forventes at kunne nedbringe
omkostningerne til et beredskabslager grundet en længere holdbarhed. Den vil
erstatte den flydende-frosne udgave af IMVAMUNE, der allerede lagerføres af
amerikanerne. Den frysetørrede version er godt positioneret til at opfylde
den amerikanske regerings langsigtede behov for ikke-replikerende
koppevaccine til beskyttelse af de 66 mio. amerikanere, der ikke anbefales
vaccination med replikerende koppevacciner samt medlemmerne af deres
husstande.

"Vi er glade for at fortsætte det succesfulde samarbejde med den amerikanske
regering, og i særdeleshed med BARDA og NIH. Den nye ordre på IMVAMUNE vil
sikre, at beredskabet i USA, og dermed også at beskyttelsen af befolkningen,
ikke svinder," udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian
Nordic. "Det er investeringer som disse fra BARDA, samt forskningen hos NIH,
der har muliggjort en succesfuld oplagring af medicinske
modforanstaltninger."

Anerkendelse af støtte fra offentlige institutioner

Indkøb og udvikling af IMVAMUNE er finansieret helt eller delvist af
amerikanske offentlige midler fra Office of the Assistant Secretary for
Preparedness and Response, Biomedical Advanced Research and Development
Authority, under kontrakt nr. HHSO100200700034C

Udviklingen af den frysetørrede udgave af IMVAMUNE er finansieret helt eller
delvist af amerikanske offentlige midler fra Office of the Assistant
Secretary for Preparedness and Response, Biomedical Advanced Research and
Development Authority, under kontrakt nr. HHSO100201000011C.

Om IMVAMUNE koppevaccine

IMVAMUNE er under udvikling som koppevaccine til personer, der ikke bør
vaccineres med replikerende vacciner, såsom personer med atopisk dermatitis
og hiv. IMVAMUNE er selskabets mest fremskredne kommercielle program.
Kliniske forsøg, der omfatter flere end 7.600 personer, herunder personer med
atopisk dermatitis og hiv, viser at IMVAMUNE har en gunstig
bivirkningsprofil. Vaccinen blev i 2013 godkendt i Canada, hvor den
markedsføres under navnet IMVAMUNE samt i den Europæiske Union, hvor den
markedsføres under navnet IMVANEX®.

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på
udvikling, produktion og kommercialisering af cancer-immunterapier og
vacciner mod infektionssygdomme baseret på selskabets virale vaccineplatform.
Gennem mangeårige samarbejder, herunder med den amerikanske regering, har
Bavarian Nordic udviklet en portefølje af vacciner mod infektionssygdomme,
inklusive den ikke-replikerende koppevaccine IMVAMUNE®, der lagerføres til
anvendelse i nødsituationer af den amerikanske stat samt andre regeringer.
Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavnet IMVANEX®) samt i Canada. I
partnerskab med Janssen udvikler Bavarian Nordic en ebola-vaccine, som er
blevet fremskyndet af sundhedsmyndigheder verden over, og en vaccine til
beskyttelse mod og behandling af HPV. Bavarian Nordic har desuden i
samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive
cancerimmunterapier, herunder PROSTVAC®, der er i fase 3 klinisk udvikling
til behandling af fremskreden prostatacancer. Selskabet har indgået aftale
med Bristol-Myers Squibb om potentiel kommercialisering af PROSTVAC. For
yderligere information besøgwww.bavarian-nordic.comeller følg os på
Twitter@bavariannordic.

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici,
usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette
kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som
er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter
udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation
og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle
fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de
forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os
ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om
fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller
omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt

Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 16 / 2016

2016-16-da
http://hugin.info/100065/R/2013332/746398.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Bavarian Nordic A/S via Globenewswire

HUG#2013332

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.