Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-10-18

Bavarian Nordic A/S: Bavarian Nordic opdaterer omkring fase 2-forsøget med CV301 i blærekræft

KØBENHAVN, Danmark, 18. oktober 2019 ? Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA)
offentliggjorde i dag, at den første del af fase 2-forsøget, der undersøger
kombinationen af selskabets immunterapikandidat, CV301 og Roches
checkpoint-hæmmer, atezolizumab (TECENTRIQ®) i behandlingen af patienter
med lokalt fremskreden eller metastatisk blærekræft, ikke nåede det
fastsatte effektmål for at kunne udvide rekrutteringen i anden del af
forsøget. Der er ikke observeret nogen alvorlige bivirkninger i forsøget
til dato.

I den første del af forsøget blev 27 patienter rekrutteret i to grupper. I
den ene gruppe (n=14) undersøgtes kombinationen af CV301 og atezolizumab
som førstelinjebehandling af patienter med blærekræft, der ikke var egnet
til behandling med cisplatin-holdig kemoterapi og i den anden gruppe (n=13)
undersøgtes kombinationen som andenlinjebehandling af patienter, der
tidligere havde været behandlet med cisplatin-holdig kemoterapi. På trods
af at der i flere patienter blev påvist klinisk effekt, var der ingen af de
to grupper, der nåede det fastsatte effektmål for at kunne udvide
rekrutteringen i anden del af forsøget.

Forsøget var sponsoreret af Bavarian Nordic, og der pågår to andre,
investigator-sponsorerede fase 2-forsøg, der undersøger kombinationen af
CV301 og checkpoint-hæmmere i tyktarms- og blærehalskirtelkræft. Bavarian
Nordic vil fortsat følge og yde støtte til disse forsøg, om end selskabets
primære fokus og ressourcer vil være rettet mod BN-Brachyury og den nye
immunonkologi-strategi, der omfatter intravenøs og intra-tumoral
vaccination, samt nye og mere avancerede produktkandidater.

Selskabets nye vaccinekandidat, BN-Brachyury undersøges for øjeblikket i et
fase 2-forsøg i patienter med fremskreden chordoma-kræft. Dette forsøg, der
også er udformet i to dele, indikerede klinisk aktivitet i den første del,
hvilket muliggjorde udvidelse af rekrutteringen af patienter, der netop er
fuldført for nylig. Afgørende resultater fra forsøget ventes inden for de
næste 12 måneder. Et andet forsøg, der skal undersøge intravenøs
vaccination med BN-Brachyury er planlagt og ventes påbegyndt snart.

?I løbet af de seneste år har vi har diversificeret vores
immunonkologi-strategi, hvilket afspejles i mindre forsøg, der sigter mod
at undersøge forskellige aspekter af vores teknologi. Om end resultaterne
fra dette forsøg er skuffende, så bidrager de til vores generelle
forståelse af platformen og hjælper til at videreudvikle vores metode til
at udruste kroppens eget immunforsvar med flere våben der kan bekæmpe
kræften indefra,? udtaler Paul Chaplin administrerende direktør i Bavarian
Nordic.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på
udvikling af innovative vacciner mod infektionssygdomme og kræft. Med
udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en
bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden
og livskvaliteten for børn og voksne. Ud over vores mangeårige samarbejde
med den amerikanske regering om udvikling og levering af medicinske
foranstaltninger, inklusive den eneste FDA-godkendte ikke-replikerende
koppevaccine, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program
for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der
udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi
udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til
at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt
immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. For
yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com

eller følg os på Twitter @bavariannordic

.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med
risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores
kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra
de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål,
fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er
historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes
i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne
erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere
eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler
efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang
dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 18 / 2019

Vedhæftet fil

* 2019-18-da

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.