Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-05

Coloplast A/S: Coloplast leverer et stærkt årsregnskab og konkluderer, at urologiforretningen fortsat udgør en central de...

For regnskabsåret 2018/19 leverede Coloplast 8% organisk vækst og en
stigning i driftsresultatet på 9%, svarende til en overskudsgrad før
særlige poster på 31%. Den ubetingede strategiske gennemgang af
urologiforretningen har konkluderet, at forretningen udgør en central del
af Coloplasts mission og fremtidige værdiskabelse.

I fjerde kvartal af regnskabsåret 2018/19 leverede Coloplast en organisk
omsætningsvækst på 8%, mens omsætningen målt i danske kroner steg 9% til
4,618 mio. kr. Dette markerer selskabets tiende kvartal i træk med 8%
organisk vækst. Den organiske omsætningsvækst for helåret var ligeledes 8%,
og den rapporterede omsætning, målt i danske kroner, steg 9% til 17.939
mio. kr. Afkastet af den investerede kapital (ROIC) efter skat og før
særlige poster blev 48% mod 44% sidste år.

* ?Vi leverer et stærkt resultat med 8% organisk vækst samt en
overskudsgrad før særlige poster på 31%. Sagt på en anden måde har vi
bidraget til at gøre livet lettere for millioner af mennesker med
intime sundhedsbehov. Vi fortsætter med at tage markedsandele på
tværs af alle regioner og forretningsområder, og vi investerer
fortsat for både at skabe vækst på kort sigt og for at opbygge en
endnu stærkere og mere konkurrencedygtig virksomhed på lang sigt,?
siger Coloplasts administrerende direktør Kristian Villumsen.

I forretningsområderne blev den organiske vækst for helåret henholdsvis 7%
i Stomi, 8% i Kontinens, 10% i Urologi og 8% i Hud- og Sårpleje. 

Geografisk set bidrog de europæiske markeder med en vækst på 6% for
helåret, Andre etablerede markeder, herunder primært USA, leverede en vækst
på 11%, og Øvrige Markeder bidrog med 12%.

Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster steg 9% i danske kroner til
5.556 mio. kr. for regnskabsåret 2018/19. Det svarer til en overskudsgrad
på 31%, hvilket er på niveau med selskabets forventninger og på linje med
overskudsgraden for 2017/18.

Driftsresultatet (EBIT) er påvirket af en øget hensættelse på 400 mio. kr.
til at imødegå omkostninger forbundet med de eksisterende retssager i USA
omhandlende produktansvar vedrørende brug af transvaginale net. Den
supplerende hensættelse er foretaget, fordi det tager længere tid end
forventet at få afsluttet de tilbageværende retssager med deraf følgende
øgede omkostninger. Selskabet har ikke oplevet en stigning i tilgangen af
nye retssager.  

Urologi er fortsat en central del af Coloplasts mission og fremtidige
værdiskabelse
En ubetinget strategisk gennemgang har konkluderet, at urologiforretningen
fortsat er en central del af Coloplasts mission og fremtidige
værdiskabelse. Coloplast forpligter sig derfor til at investere i og
videreudvikle forretningen.

* ?Efter en grundig gennemgang er vi nået til den klare konklusion, at
urologiforretningen udgør en central del af vores mission, og at det
er den rigtige beslutning at beholde forretningen, når det gælder
fremtidig værdiskabelse for vores aktionærer. Fundamentalt set
oplever vi store, hurtigt voksende markeder og reelle uindfriede
behandlingsbehov, som repræsenterer langsigtede vækstmuligheder,?
siger Kristian Villumsen og fortsætter:

* ?Forretningen leverer i dag solid vækst og lønsomhed, og det er et
godt udgangspunkt for at investere og udvikle forretningen yderligere
og dermed skabe endnu større fremtidig værdi.?

Finansielle forventninger 2019/20
I tråd med selskabets langsigtede forventninger forventer Coloplast en
organisk omsætningsvækst på 7-8% og en rapporteret vækst i danske kroner på
7-8% i 2019-20.

I forventningerne indgår effekten af en omfattende sundhedsreform i
Frankrig med en gennemsnitlig nedsættelse af priserne inden for Stomi og
Kontinens på ~9% pr. 1. juli 2019 og inden for Sårpleje på ~2% pr. 1. juni
2019. Coloplast er lykkedes med at reducere cirka halvdelen af
påvirkningen.

Coloplast forventer en overskudsgrad på ~31% i faste valutakurser og en
rapporteret overskudsgrad på ~31% i danske kroner. Forventningerne til
overskudsgraden afspejler nye investeringer på op til 2% af omsætningen i
innovation samt salg og marketing.

KONTAKT
Lina Danstrup
Senior Media Relations Manager, Corporate Communications
+45 49 11 26 07
dklina@coloplast.com

 
Ellen Bjurgert
Vice President, Investor Relations
+45 49 11 33 76
dkebj@coloplast.com

 

Hoved og nøgletal

 Mio. DKK 2018/19 2017/18

  Ændring   2018/19
4. kvt. 2017/18
4. kvt. Ændring
Nettoomsætning 17.939 16.449 9%   4.618 4.234 9%
EBIT før særlige poster 5.556 5.091 9%   1.479 1.415 5%
Overskudsgrad (EBIT %) før særlige poster 31% 31%     32% 33%  
Særlige poster* -400 0 nm   -400 0 nm
Overskudsgrad efter særlige poster 29% 31%     23% 33%  
Periodens resultat 3.873 3.845 1%   793 1.039 -24%

*En øget hensættelse på 400 mio. kr. til at imødegå omkostninger forbundet
med de eksisterende retssager i USA omhandlende produktansvar vedrørende
brug af transvaginale net.

Salgsudvikling pr. forretningsområde

 Mio. DKK 2018/19

  2017/18 Organisk vækst Rapporteret vækst
Stomi 7.166 6.643 7% 8%
Kontinens 6.459 5.926 8% 9%
Urologi 1.970 1.740 10% 13%
Hud- & Sårpleje 2.344 2.140 8% 10%
Omsætning 17.939 16.449 8% 9%

 (Mio. DKK) 2018/19
4. kvt. 2017/18
4. kvt. Organisk vækst Rapporteret vækst
Stomi 1.849 1.700 7% 9%
Kontinens 1.649 1.520 7% 9%
Urologi 493 432 11% 14%
Hud- & Sårpleje 627 582 6% 8%
Omsætning 4.618 4.234 8% 9%

Finansielle forventninger 2019/20

  Forventninger 2019/20 Forventninger 2019/20 (DKK)
Salgsvækst 7-8% (organisk) 7-8%
Overskudsgrad (EBIT %) ~31% (faste valutakurser) ~31%
Anlægsinvesteringer - ~850 mio. kr.
Skattesats - ~23%

Vedhæftet fil

* 2018_2019_Q4_PM_DA

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.