Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2021-05-06

Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 03/2021 - Regnskabsmeddelelse, H1 2020/21

H1 2020/21
Regnskabsmeddelelse, 1. halvår 2020/21
(1. oktober 2020 – 31. marts 2021)


Forventningerne til en organisk vækst på 7-8% fastholdes, og forventningerne til overskudsgraden før særlige poster øges fra 31-32% til 32-33%.

  • Coloplast leverede en organisk vækst på 2% i 2. kvartal. Den rapporterede omsætning målt i danske kroner faldt 1% til 4.753 mio. kr. Den organiske vækst år til dato var 4%, og den rapporterede omsætning målt i danske kroner var uændret og udgjorde 9.491 mio. kr. som følge af en betydelig negativ valutaeffekt.
  • Den organiske vækst år til dato pr. forretningsområde var 5% i Stomi, 3% i Kontinens, 4% i Urologi og 1% i Hud- & Sårpleje.
  • Den kroniske forretning i 2. kvartal var negativt påvirket af lageropbygningen på ca. 150 mio. kr. i sammenligningsperioden og en lavere tilgang af nye patienter i Europa som følge af COVID-19, især i Storbritannien.
  • Stomi leverede i 2. kvartal en organisk vækst på 4%, der var understøttet af solide resultater i Øvrige markeder. Kontinens leverede i 2. kvartal en flad organisk vækst, hvilket afspejler en lavere tilgang af nye patienter i Europa og USA.
  • Urologi leverede en organisk vækst på 3% i 2. kvartal. Væksten var drevet af mandesegmentet i USA, som fortsat er den primære drivkraft for væksten, efterhånden som de elektive operationer genoptages.
  • Hud- og sårplejeforretningen leverede en organisk vækst på 1% i 2. kvartal. Sårpleje leverede alene en organisk vækst på 9% i 2. kvartal drevet af Europa og Kina. Biatain® Fiber-porteføljen bidrog fortsat til væksten, hovedsageligt i Tyskland og Frankrig. Hudpleje og især kontraktproduktionen genererede svagere vækst på grund af COVID-19.
  • Driftsresultatet før særlige poster for H1 2020/21 steg 3% til 3.113 mio. kr. og resulterede i en overskudsgrad før særlige poster på 33% mod 32% sidste år. Driftsresultatet var påvirket af en yderligere hensættelse på 200 mio. kr. til at dække omkostninger forbundet med de eksisterende sager i USA vedrørende brug af transvaginale net.
  • Afkastet af den investerede kapital efter skat før særlige poster var 43% i de første seks måneder mod 46% i samme periode året før, hvilket bl.a. skyldtes opkøbet af Nine Continents Medical i november 2020.
  • Coloplast opnåede et gennembrud vedrørende genanvendelse af affald i Ungarn. Som følge deraf genanvendes der nu 58% af produktionsaffaldet (41% i regnskabsåret 2019/20), dvs. mere end 2025-ambitionen på 50%.
  • Coloplast har vundet en stomikontrakt med Vizient Inc., der er førende inden for kvalitetsfremme af sundhedspleje i USA; kontrakten træder i kraft den 1. juli 2021.
  • Bestyrelsen har besluttet, at Coloplast skal udbetale et halvårligt interimudbytte på 5,00 kr. pr. aktie, svarende til en udbyttebetaling på 1.065 mio. kr.


Forventningerne til den organiske vækst i 2020/21 er uændrede, mens forventningerne til overskudsgraden øges

  • Vi forventer fortsat en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser. Den rapporterede vækst i danske kroner forventes stadig at blive 4-5%.
  • Vi forventer nu en rapporteret overskudsgrad før særlige poster på 32-33% mod tidligere 31-32% som følge af effektivitetsforbedringer og lavere omkostninger som følge af COVID-19. Den rapporterede overskudsgrad forventes at blive 31-32% efter særlige poster på 200 mio. kr.
  • Anlægsinvesteringer forventes stadig at udgøre ca. 1,1 mia. kr. Den effektive skatteprocent forventes stadig at blive ca. 23%.

Telekonference

Afholdes torsdag den 6. maj 2021 kl. 15.00, dansk tid, og forventes at vare ca. en time.
Hvis du ønsker at deltage aktivt i Q&A-delen, skal du ringe på tlf. 3544 5577 (+44 3333 000 804 eller +1 631 913 1422). PIN-koden for deltagere er 62535223#.
Tilgå telekonferencen direkte her: https://getvisualtv.net/stream/?coloplast-xu5g2qb8j5

 

For yderligere information, kontakt venligst

Investorer og analytikere
Anders Lonning-Skovgaard
Koncerndirektør, CFO
Tlf. 4911 1111

Ellen Bjurgert
Vice President, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 3376
Email: dkebj@coloplast.com

Aleksandra Dimovska
Sr. Manager, Investor Relations
Tlf. 4911 1800 / 4911 2458
Email: dkadim@coloplast.com

Presse og medier
Peter Mønster
Sr. Media Relations Manager
Tlf. 4911 2623
Email: dkpete@coloplast.com

Adresse
Coloplast A/S
Holtedam 1
3050 Humlebæk
Danmark
CVR Nr. 69749917

Hjemmeside
www.coloplast.com



Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Coloplast udvikler, producerer og markedsfører produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Vi arbejder tæt sammen med brugerne af vores produkter for at udvikle nye produkter, der løser deres særlige behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Coloplast hare fire forretningsområder: Stomi, Kontinens, Hud- og Sårpleje og Urologi. Vi er et globalt selskabet med omkring 12.500 ansatte.

Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2021-05.
Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

Vedhæftet fil


Författare GlobeNewswire