Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2020-04-14

Danish Aerospace Company A/S: Danish Aerospace Company A/S har fået udvidet og forlænget kontrakten vedrørende support p...

SELSKABSMEDDELELSE

Selskabsmeddelelse nr. 17 -
14-04-2020                                                                
                      Odense, 14. april 2020

Danish Aerospace Company A/S har fået udvidet og forlænget kontrakten
vedrørende support på helbredsovervågning af astronauter på Den
Internationale Rumstation.

* Danish Aerospace Company A/S (DAC) har siden juli 2006, under
forskellige former, supporteret de regelmæssige helbredsovervågninger
og konditionstest på Den Internationale Rumstation, fra sit
kontrolcenter i Odense.
* Konditionstestene bliver gennemført på Selskabets CEVIS-rumcykel og
med firmaets PPFS-helbredsovervågningsudstyr. DAC har kontrakter på
at vedligeholde udstyret i rummet, sammen med de tilsvarende
træningsmodeller på Jorden.
* ESA har nu udvidet og forlænget Selskabets MOSES-kontrakt (Medical
Operation Support &  Engineering Services) på denne support og
vedligeholdelse til og med udgangen af 2021.
* Konditionstest (Fitness-test) bliver foretaget regelmæssigt af alle
NASAs, ESAs, Japans og Canadas astronauter, når de opholder sig på
Den Internationale Rumstation.
* Målingerne foretages første gang cirka 2 uger efter astronauterne er
ankommet til rumstationen, igen efter hver ca. 3 måned på
rumstationen og sidste gang cirka 2 uger inden de vender tilbage til
jorden.
* Forlængelse af kontrakten betyder, at den nu også løber i hele 2021.
Udvidelsen og forlængelsen har en værdi af ca. 2,2 mio. DKK.

?Vi er meget glade for, at ESA har forlænget kontrakten, da vi hermed kan
forsætte med at servicere vores udstyr og levere vores tekniske ekspertise
til de kritiske helbredsovervågninger og konditionstest.
Det er essentielt for astronauterne konstant at være i god fysisk form i
rummet. Dette skyldes at i tilfælde af medicinske eller tekniske problemer
på rumstationen skal de altid være bedst rustet til hurtigt kunne komme
hjem til Jorden og dens tyngdekraft igen, eller de skal i tilfælde af
problemer, hurtigt kunne gennemføre en rumvandring med reparationer uden på
rumstationen.
Rumvandringer er ekstremt fysisk krævende, da astronauterne hele tiden skal
arbejde i mod trykket inde i rumdragterne. Derfor er de regelmæssige
helbredsovervågning og konditionstest helt essentielle.?
- siger Thomas A. E. Andersen, administrerende direktør i DAC.

Kontrakten ændrer ikke på selskabets tidligere udmelding for
omsætningsniveauet for 2020.
Supplerende information
Selskabet har i løbet af de sidste 31 år fået opsendt mere end 3,1 ton
udstyr til rummet. I dag befinder der sig cirka 350 kilo udstyr udviklet og
bygget af DAC på Den Internationale Rumstation. Det er bl.a.
CEVIS-rumcyklerne, PPFS-helbredsovervågningsudstyret, indmaden i
MELFI-fryserne, samt en række tilhørende udstyr til forskning og
videnskabelige forsøg.

Selskabet har siden 1993 haft kontrolcenter til at supportet forsøg og
udstyr på den nu pensionerede russiske rumstation Mir, de amerikanske
rumfærger og siden år 2000 på Den Internationale Rumstation. DAC har til
dato stået for gennemførslen af 28 eksperimenter med næsten 1.000 in-flight
sessioner på 55 forskellige astronauter som forsøgspersoner på Den
Internationale Rumstation.
Endvidere har Selskabet hidtil supportet over 40 helbreds- og fitness
sessioner på ikke russiske astronauter siden DACs udstyr blev indført som
standard for disse tests i maj 2017. Inden da gennemførte DAC fra juli 2006
til 2017 en lang række indledende fitness-sessions som forberedelse.

I dag befinder der sig seks astronauter på Den Internationale Rumstation,
tre amerikanere og tre russere, der typisk opholder sig på rumstationen et
halvt år ad gangen.
For yderligere oplysninger:
Danish Aerospace Company A/S:

CEO Thomas A.E. Andersen
Mobil: 40 29 41 62 el. 63 10 70 10
Mail: ta@danishaerospace.com

Certified Adviser:
Gert Mortensen, Partner
Baker Tilly Corporate Finance P/S
Poul Bundgaards Vej 1
DK-2500 Valby
Tlf.: +45 33 45 10 00
www.bakertilly.dk

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.