Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-08-14

Danske Andelskassers Bank: Salg af 75 % af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest Holdings SE godkendt af CSSF og d...

Selskabsmeddelelse nr. 15/2019 | 14. august 2019

Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 14/2019 var salget af 75 % af aktierne
i Sparinvest Holdings SE på daværende tidspunkt fortsat betinget af
opnåelse af de for salget nødvendige myndighedsgodkendelser fra
Finanstilsynet i Luxembourg, CSSF, og de danske konkurrencemyndigheder.

Banken kan hermed meddele, at de danske konkurrencemyndigheder og CSSF har
godkendt transaktionen henholdsvis den 9. juli 2019 og den 14. august 2019.

Banken ejer dags dato 13,8 % af aktierne i Sparinvest, og et salg af 75 %
af disse aktier samt en kursregulering på de resterende 25 % af aktierne
vil indebære en ekstraordinær skattefri nettoindtægt på cirka 151 mio. kr.
samt et skattepligtigt ekstraordinært udbytte på cirka 7 mio. kr. Dette er
i tillæg til den skattefri udbyttebetaling på 21,4 mio. kr., som banken har
fået udbetalt i juni 2019.

Banken har ad to omgange opjusteret forventningerne til året resultat,
blandt andet på baggrund af salget af bankens aktier i Sparinvest. Banken
fastholder tidligere oplysninger om effekten ved salget, idet gennemførelse
af salget vil medføre en væsentlig styrkelse af Danske Andelskassers Banks
kapitalgrundlag i 2019, hvor bankens kapitalprocent med udgangspunkt i
opgørelsen ultimo 2018 vil blive forbedret med 3,4 procentpoint.

Med den seneste opjustering forventer banken en basisindtjening i
intervallet 150-180 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet på
320-360 mio. kr.

Transaktionen forventes som følge heraf gennemført den 30. august 2019.

Administrerende direktør Jan Pedersen siger i forbindelse med
myndighedsgodkendelserne:

?Jeg glæder mig over, at salget af Sparinvest nu er nært forestående, og at
den betydelige effekt ved salget vil kunne indgå i bankens kapitalprocent i
forbindelse med aflæggelsen af delårsrapporten for 3. kvartal 2019. Bankens
meget stærke kapitalgrundlag vil betyde, at vi får endnu bedre muligheder
for at søsætte nye, spændende initiativer til gavn for bankens kunder og
aktionærer og indgå nye partnerskaber om attraktive kundetilbud, så vi kan
være mere end en bank for vores kunder.?

Yderligere information
For spørgsmål vedr. denne meddelelse, kontakt kommunikationschef Tine
Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank A/S på telefon 87 99 30 33 /
mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.

Vigtig meddelelse
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder
udsagn om Danske Andelskassers Bank A/S' aktiviteter. Sådanne fremadrettede
udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske
Andelskassers Bank A/S finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter
kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan
få Danske Andelskassers Bank A/S' faktiske resultater, udvikling eller
præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de
fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller
underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller
flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis
en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske
Andelskassers Bank A/S' faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater
afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet
eller forventet.

Vedhæftet fil

* Selskabsmeddelelse_Danske Andelskassers Bank_Kommende salg af 75
procent af bankens aktier i Sparinvest godkendt af myndighederne

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.