Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-08-30

Danske Andelskassers Bank: Salg af 75 % af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest Holdings SE gennemført

Selskabsmeddelelse nr. 17/2019 | 30. august 2019
                                                                                  

Danske Andelskassers Bank kan hermed meddele, at salget af 75 % af bankens
aktier i Sparinvest Holdings SE dags dato er gennemført.

Det betyder, at Danske Andelskassers Bank kan indtægtsføre en ekstraordinær
skattefri nettoindtægt på cirka 151 mio. kr. samt et skattepligtigt
ekstraordinært udbytte på cirka 7 mio. kr. Dette er i tillæg til den
skattefri udbyttebetaling på 21,4 mio. kr., som banken har fået udbetalt i
juni 2019.

Salget medfører en væsentlig styrkelse af Danske Andelskassers Banks
kapitalgrundlag i 2019, hvor bankens kapitalprocent med udgangspunkt i
opgørelsen ultimo 2018 vil blive forbedret med 3,4 procentpoint. Ligeledes
betyder salget, at banken med den seneste opjustering forventer en
basisindtjening i intervallet 150-180 mio. kr. og et resultat før skat i
intervallet på 320-360 mio. kr. i 2019.

For yderligere oplysninger om transaktionen henvises til selskabsmeddelelse
nr. 15/2019.

I forbindelse med gennemførelsen af transaktionen siger adm. direktør i
Danske Andelskassers Bank A/S, Jan Pedersen:

?Jeg er særdeles godt tilfreds med, at salget af Sparinvest nu er
gennemført og det sidste punktum dermed sat. Vi har altid haft et utroligt
godt samarbejde med Sparinvest, som Danske Andelskassers Bank fortsat er
medejere af, og vi forventer os også fremadrettet meget af dette
samarbejde. Som vi tidligere har meldt ud, vil salget af Sparinvest medføre
en væsentlig styrkelse af kapitalgrundlaget her i banken, og det vil
betyde, at Danske Andelskassers Bank bliver blandt landets bedst
kapitaliserede pengeinstitutter. Det vil give os bedre muligheder for at
føre bankens ambitiøse vækststrategi ud i livet og for i det hele taget at
sætte ekstra skub i bankens i forvejen positive udvikling.?

Yderligere information
Ønskes yderligere information i forbindelse med denne selskabsmeddelelse,
kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank
kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70 eller pr. mail
tmp@dabank.dk

.

Vedlagte filer
Selskabsmeddelelse_Salg af 75 % af Danske Andelskassers Banks aktier i
Sparinvest Holdings SE gennemført

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder
udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede
udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske
Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter
kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan
få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller
præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de
fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller
underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller
flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis
en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske
Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater
afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet
eller forventet.

Vedhæftet fil

* Selskabsmeddelelse_Salg af 75 procent af Danske Andelskassers Banks
aktier i Sparinvest Holdings SE gennemført

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.