Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2021-11-03

Delårsrapport for de første ni måneder af 2021

Vores robuste forretningsmodel, aktive tilgang til risikostyring og høje indtjening i Bioenergy & Other sikrede gode finansielle resultater på trods af lave vindhastigheder og den usædvanlige markedssituation. Vi er godt på vej til at realisere vores forventning for hele året.

Ørsteds bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for de første ni måneder af 2021.

Vores driftsresultat (EBITDA) udgjorde 16,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,9 mia. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Vores indtjening omfattede en avance på 5,3 mia. kr. fra det delvise frasalg af Borssele 1 & 2 i andet kvartal 2021.

I det meste af tredje kvartal var vindhastighederne stadig lavere end normalt, hvilket havde en negativ indvirkning på indtjeningen fra vores producerende vindmølleparker, der sammen med vores solcelleanlæg udgjorde 10,3 mia. kr. i de første ni måneder af året. Dette var et fald på 1,3 mia. kr. sammenlignet med de første ni måneder af 2020 trods en øget produktion fra nye aktiver og modtagelsen af CFD’er for de sidste 400 MW af kapacitet på Hornsea 1. Den samlede effekt af de lavere vindhastigheder i de første ni måneder af 2021 var på ca. 2,5 mia. kr. sammenlignet med de første ni måneder af 2020.

Forretningsområdet Bioenergy & Other opnåede en markant højere indtjening sammenlignet med samme periode sidste år på trods af frasalget af vores danske eldistributions-, privatkunde- og gadebelysningsforretning i august 2020. Dette skyldtes ekstraordinært gode resultater fra vores kraftvarmeværker og en høj indtjening fra vores gasforretning.

Vores aktive tilgang til risikostyring, med en strategi om at afdække prisrisikoen for at beskytte Ørsted mod udsving i markedspriserne har begrænset indvirkningen af markedspriserne på vores indtjening væsentligt i tredje kvartal, hvor der var kraftigt stigende og svingende energipriser. Vores trading afdeling har gjort et godt stykke arbejde med at styre Ørsted sikkert gennem den usædvanlige markedssituation.

Nettoresultatet udgjorde 7,6 mia. kr., og afkastet af investeret kapital (ROCE) var på 12,9 %.

I 2021 forventes et EBITDA på 15-16 mia. kr. ekskl. nye partnerskaber. Vi forventer at lande i den lave ende af det udmeldte interval, hvilket er uændret i forhold til forventningerne i delårsrapporten for første halvår af 2021. Vores forventninger er baseret på en antagelse om normale vindhastigheder i resten af året. Vores forventninger til EBITDA omfatter ikke indtjening fra nye partnerskaber indgået i løbet af året, hvilket betyder, at avancen fra det delvise frasalg af Borssele 1 & 2 ikke er medtaget i vores forventninger til hele året.

Vi fastholder også vores forventninger til bruttoinvesteringer for hele året på 39-41 mia. kr.

Mads Nipper, administrerende direktør og koncernchef for Ørsted, siger i en kommentar til delårsrapporten for de første ni måneder af 2021:

”Vi er meget tilfredse med vores robuste forretningsmodel og aktive tilgang til risikostyring, som sammen med den høje indtjening i Bioenergy & Other sikrede gode finansielle resultater i tredje kvartal på trods af lave vindhastigheder og den usædvanlige markedssituation. Vi er fortsat godt på vej til at realisere vores forventning for 2021.

Vi har gjort gode fremskridt med den kommercielle udvikling af vores tyske havvindprojekt Borkum Riffgrund 3, hvor vi forbereder os på en endelig investeringsbeslutning inden udgangen af 2021. For det første har vi underskrevet en aftale med Glennmont Partners om at frasælge 50 % af projektet, der er på 900 MW. Derudover har vi indgået langsigtede elkøbsaftaler om Borkum Riffgrund 3 med REWE (100 MW), Covestro (100 MW) og Amazon (250 MW) og har en fremskreden pipeline af yderligere elkøbsaftaler. Disse aftaler er et godt bevis på, hvor attraktive vores havvindmølleparker er, og udgør en vigtig milepæl i forhold til at gøre projektet helt klar til, at vi kan tage endelig investeringsbeslutning om dette strategisk vigtige projekt, som yderligere vil styrke vores markedsposition i Tyskland.

På vores nye markeder inden for havvind har vi indgået nye strategiske partnerskaber i Vietnam og Polen. Begge lande har ambitiøse mål for vedvarende energi, og vi ønsker at være en pålidelig langsigtet samarbejdspartner i disse lande.

Vi har også gjort rigtig gode fremskridt i vores forretning inden for vedvarende brint og grønne brændstoffer. Både Green Fuels for Denmark-projektet (GFDK), vores Lingen Green Hydrogen-projekt med bp og vores HySCALE100-projekt er blevet udnævnt til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI). Vi ser fortsat et stærkt momentum inden for vedvarende brint både i Europa og på verdensplan, og vi er glade for, at disse vigtige projekter i vores brintpipeline skrider godt fremad.

Samlet set er vi meget tilfredse med vores strategiske og kommercielle fremdrift. I år har vi indtil nu sikret os 3,6 GW ny havvindkapacitet, hvilket betyder at vi samlet set har sikret os 18 GW havvind frem mod vores mål om 30 GW i 2030. Det er et afgørende skridt for at nå vores ambition om en installeret kapacitet på 50 GW vedvarende energi inden 2030 og et stærkt bevis på vores kommercielle styrke inden for havvind."

Finansielle hovedtal for de første ni måneder af 2021:

mio. kr.

Q3 2021

Q3 2020

%

9M 2021

9M 2020

%

EBITDA

2.984

3.360

(11 %)

16.043

13.121

22 %

Periodens resultat

487

12.034

(96 %)

7.629

14.527

(47 %)

Pengestrømme fra driftsaktivitet

246

1.941

(87 %)

11.480

9.710

18 %

Bruttoinvesteringer

(8.757)

(9.263)

(5 %)

(27.555)

(18.328)

50 %

Frasalg

7

20.506

(100 %)

10.567

20.558

(49 %)

Frie pengestrømme

(8.504)

13.184

n.a.

(5.508)

11.940

n.a.

Rentebærende nettogæld

21.211

8.216

158 %

21.211

8.216

158 %

FFO/justeret nettogæld

42 %

80 %

(38 %p)

42 %

80 %

(38 %p)

ROCE

13 %

9 %

4 %p

13 %

9 %

4 %p

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96
ir@orsted.com 

Telekonference
I forbindelse med aflæggelse af delårsrapporten vil der blive afholdt en telekonference for investorer og analytikere onsdag den 3. november 2021 kl. 14.00.

Danmark: 78 15 01 08
Storbritannien: +44 333 300 9035
USA: +1 844 625 1570

Telekonferencen kan følges live på:
https://edge.media-server.com/mmc/p/v757tb3e 

Præsentationsmateriale vil være tilgængeligt før telekonferencen:
www.orsted.com/en/investors/ir-material/financial-reports-and-presentations#0

Delårsrapporten (på engelsk) kan downloades på:
www.orsted.com/en/investors/ir-material/financial-reports-and-presentations#0

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.672 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftninger

Författare nordicir.com