Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2020-08-13

Den Jyske Sparekasse - Halvårsrapport 2020

Selskabsmeddelelse nr. 12/2020

Grindsted, den 13. august 2020


Den Jyske Sparekasse acceptabelt ud af halvåret på trods af coronakrisen

Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for 1. halvår 2020 for Den Jyske Sparekasse A/S, der hermed offentliggøres.

Hovedpunkterne er:  

  • Sparekassen har i 2. kvartal et resultat før skat på 30,6 mio. kr. mod et underskud på 28,9 mio. kr. i 1. kvartal 2020, som var kraftigt påvirket af det ledelsesmæssige skøn på 60,0 mio. kr. i mernedskrivninger til dækning af konsekvenserne af coronakrisen. Resultatet for 1. halvår 2020 er dermed et overskud før skat på 1,7 mio. kr. mod 21,4 mio. kr. i 1. halvår 2019.
  • Kapitalprocenten udgør 20,6, og overdækningen efter kapitalbuffere udgør 7,1 pct. point. Overdækningen er steget med 3,2 pct. point i forhold til 31. december 2019. Baggrunden er primært lovgivningsmæssige lempelser afledt af coronakrisen.  
  • Basisindtjeningen udgør 83,0 mio. kr. og er påvirket af et faldende udlån og de dermed faldende renteindtægter. Basisindtjeningen er 17,8 mio. kr. lavere end 1. halvår 2019.
  • Nedskrivninger baseret på kundernes økonomiske situation udvikler sig positivt og udgør 27,3 mio. kr. Dertil er tillagt det ledelsesmæssige skøn på 60 mio. kr. Dermed udgør de samlede nedskrivninger 87,3 mio. kr. i 1. halvår 2020. Baggrunden for opjusteringen af den nedre del af spændet er, at de underliggende nedskrivninger har udviklet sig positivt og er på et lavere niveau end budgetteret.
  • Netto renteindtægterne udgør 182,9 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 4,2 pct. i forhold til 1. halvår 2019 som følge af det faldende udlån og fortsat lave renter på obligationsbeholdningen.
  • Netto gebyrer og provisioner er på 121,8 mio. kr. og er påvirket af stor aktivitet med handel med boliger og sommerhuse samt fortsat konverteringsaktivitet. Det er på niveau med 1. halvår 2019.
  • Kursreguleringerne udgør 6,0 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til sparekassens placering i korte obligationer og sektoraktier.
  • Omkostningerne udvikler sig som budgetteret.
  • Coronakrisens videre forløb og specielt de makroøkonomiske udsigter har meget stor betydning for sparekassens forventninger til 2020. Det gælder især udviklingen i nedskrivningerne på udlån, udviklingen i de samlede eksponeringer og det generelle aktivitetsniveau. Ud fra dette forventer sparekassen nu et resultat før skat i niveauet 20 – 70 mio. kr. i 2020 mod tidligere 10 – 70 mio. kr. Baggrunden for opjusteringen af den nedre del af spændet er, at de underliggende nedskrivninger har udviklet sig positivt og er på et lavere niveau end budgetteret. Estimatet er forbundet med stor usikkerhed.

Med venlig hilsen

Niels Fessel                                              Claus E. Petersen
Bestyrelsesformand                                  Adm. direktør

For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Claus E. Petersen, tlf. 76 72 09 75 (direkte),
Direktør Torben Sørensen, tlf. 76 72 13 55 (direkte).

Vedhæftede filer

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.