Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-06

FLSmidth: FLSmidth lancerer MissionZero, der skal reducere emissioner markant i cement- og mineindustrierne

PRESSEMEDDELELSE, KØBENHAVN - 6. NOVEMBER 2019

FLSmidth i dag har offentliggjort MissionZero på selskabets
Kapitalmarkedsdag afholdt i København. MissionZero er et nyt
bæredygtighedsprogram, der skal bidrage til en markant nedbringelse af
emissioner i de globale cement- og mineindustrier med udgangen af 2030.

?Økonomisk vækst, urbanisering og et stigende befolkningstal øger behovet
for infrastruktur såsom boliger, skoler, hospitaler og veje. Hertil kommer
en stor efterspørgsel efter moderne bekvemmeligheder såsom airconditioning,
forskellige elapparter og smartphones. Samtidig anses vedvarende
energiløsninger, herunder elbiler og vind- og solenergi, for at være
fremtidens løsninger. Alt dette kræver cement og mineraler, og
efterspørgslen vil kun fortsætte med at stige. Vi præsenterer i dag vores
MissionZero, der skal bidrage til at øge produktionen og samtidig drive
udviklingen mod nul emission,? udtaler Thomas Schulz, Group CEO, FLSmidth. 

Det væsentligste mål for FLSmidth med MissionZero er at give selskabets
cement- og minekunder mulighed for at arbejde hen imod nul emissioner frem
mod 2030. Dette vil ske gennem udnyttelse af digitale og innovative
løsninger til bæredygtig produktivitet, der udstyrer selskabets kunder med
de fornødne teknologiske løsninger til at:

* drive cementfabrikker med nul emissioner i 2030
* drive mineprocesser med nul emissioner i 2030, med særlig fokus på
forvaltning af vandressourcer

På vej mod nul emission i cementproduktion
FLSmidth vurderer, at selskabet kan reducere udledningen af CO2 pr. kilo
cement med ca. 70% frem mod 2030 ved at udnytte de muligheder, der ligger i
eksisterende teknologier og innovationsprojekter samt forskning og
udvikling, der i dag er på et tidligt stadie. For at nå dette, arbejder
FLSmidth f.eks. på at udvikle løsninger til at blande klinker med
alternative materialer, udforske nye cementtyper og levere løsninger til
cementproducenter, der giver dem mulighed for at drive cementfabrikker, der
udelukkende anvender alternative brændstoffer, herunder
affaldsenergiløsninger.

Herudover vil FLSmidth fremskynde udviklingen af løsninger, som kan lukke
det resterende hul på 30%. Disse løsninger eksisterer ikke i dag ? og
FLSmidth vil aktivt søge videnspartnerskaber med andre virksomheder og
leverandører med henblik på at samudvikle løsninger.

På vej mod vandfri mineproces
Vand er i mange dele af verden en knap ressource og udgør en stigende
omkostning for FLSmidths minekunder. Selskabet har en målsætning om at
tilbyde sine kunder løsninger, der understøtter nul vandspild frem mod 2030
baseret på positive resultater inden for udviklingen af nye løsninger,
herunder selskabets dry-stack tailings-løsning, der gør det muligt at
genindvinde op mod 95% af procesvandet, samtidig med at løsningen økonomisk
set er sammenlignelig med andre vandstyringsmuligheder, herunder
afsaltning, selv ved store mængder.

Ambitiøse mål kræver fælles indsats
?Med MissionZero forpligter vi os til vores hidtil mest ambitiøse mål. Det
gør vi, fordi det er nødvendigt, fordi det er god forretning, og fordi det
giver os en konkurrencefordel. Vi er den foretrukne samarbejdspartner inden
for bæredygtig produktivitet, og vi står stærkt rustet til at håndtere de
udfordringer, som vores kunder står over for, f.eks. stigende omkostninger,
strammere regulering og øgede samfundsmæssige forventninger. MissionZero
går et skridt videre, end hvad der er muligt i dag, og kræver et
paradigmeskifte inden for samarbejde og nyskabelse blandt industriens
aktører. Som førende aktør inden for cement- og mineindustrien har vi et
ansvar for at fremskynde indførelsen af bæredygtige løsninger,? siger
Thomas Schulz.

Som en understregning af selskabets fokus på bæredygtige løsninger var
FLSmidth blandt de første selskaber, der blev medlem af Innovandi, et
forskningsnetværk i regi af den globale cement- og betonsammenslutning
Global Cement and Concrete Association (GCCA). Dette nye netværk forener
cement- og betonindustrien med forskningsinstitutioner med det formål at
fremme og understøtte global innovation med anvendelig forskning. Formålet
er effektivt at bygge videre på de fremskridt, industrien har opnået inden
for bæredygtighed, med fokus på nedbringelse af emissioner og bedre
anvendelse af alternative brændstoffer.

FLSmidths MissionZero

Reducering af emissioner i cement- og minebranchen i 2030
Mål på cementområdet

FLSmidth vil udvikle løsninger, der giver kunderne mulighed for at drive
cementfabrikker med:
* nul emissioner
* 100% brændstoferstatning
* nul ressourcespild
Mål på mineområdet

FLSmidth vil udvikle løsninger, der giver kunderne mulighed for at drive
mineprocesser med:
* nul vandspild
* nul emissioner
* nul energispild

Kontakt

Medier
Fleming Voetmann, +45 53 81 51 28, fvo@flsmidth.com

Investor Relations
Nicolai Mauritzen, tlf. +45 30 93 18 51, nicm@flsmidth.com

FLSmidth leverer bæredygtig produktivitet til den globale mine- og
cementindustri. Som markedsledende leverandør af design, udstyr og
serviceløsninger skaber FLSmidth resultatforbedringer og
omkostningsbesparelser og sikrer samtidig en reduceret miljøbelastning for
sine kunder. FLSmidth har aktiviteter over hele verden, og selskabet er med
sine 11.400 medarbejdere til stede i mere end 60 lande. FLSmidth omsatte i
2018 for DKK 18,8 mia. www.flsmidth.com

Vedhæftet fil

* FLSmidth MissionZero press release_dk

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.