Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2016-11-02

FLSmidth: FLSmidth lander stor cementkontrakt i Irak

Finanstilsynet

Århusgade 110
DK-2100 København Ø

Selskabsmeddelelsesnr. 17-2016

FLSmidth har underskrevet en kontrakt til en værdi af mere end 200 mio. USD
med Iraq Cement Co. om at levere produktionsfaciliteter med en kapacitet på i
alt 6.000 ton cement dagligt til Al Muthana-regionen.

Aftalen er en komplet EPC-ordre, som indeholder ingeniørarbejde, komplet
udstyrsleverance fra FLSmidth, opførelse og installation samt opstart og
oplæring, når faciliteterne er klar. Cementfabrikken, der producerer 6.000
ton cement om dagen, vil være udstyret med det mest avancerede udstyr,
herunder den nyeste teknologi med henblik på at sikre en miljøvenlig og
energieffektiv produktionsproces.

"Med deres underskrift tager Iraq Cement Co. det første skridt i forhold til
tilvejebringelse af midler til projektet, hvilket udgør en vigtig milepæl i
deres bestræbelser for at realisere deres projekt. Vi er glade for, at det er
os, der er blevet valgt til at støtte dem på denne rejse. FLSmidth har en
mangeårig tilstedeværelse på det irakiske og mellemøstlige marked og har
gennem årene opretholdt vores førende position inden for det hurtigt
ekspanderende cementmarked. Regionens voksende økonomi og investeringer i
infrastruktur åbner op for yderligere forretningsmuligheder," siger Per
Mejnert Kristensen, direktør for Cement-divisionen.

Kontrakten, der har en værdi af mere end 200 m USD, er blandt andet indgået
under forudsætning af, at FLSmidth modtager forudbetaling af en del af
beløbet. Den vil dog ikke udgøre en del af ordretilgangen, før alle
betingelser er opfyldt. Så snart ordren er en realitet, vil der blive udsendt
en særskilt selskabsmeddelelse.

Langsigtede meddelelser udgør i sig selv en risiko og usikkerhed, som kan
forårsage, at den reelle udvikling afviger væsentligt fra den tilvejebragte
orientering. Denne børsmeddelelse er et resultat af ændrede oplysningsregler
hos FLSmidth: Selskabsmeddelelse nr. 13-2016.

-------------------------------------

Kontakt Investor Relations:
Pernille Friis Andersen, +4536181887, pefa@flsmidth.com
Nicolai Mauritzen, +4536181851, nicm@flsmidth.com

Kontakt Media Relations:
Sofie Karen Lindberg, +4530931877, skl@flsmidth.com

FLSmidth
er markedsførende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine-
og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50
lande, leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over
hele verden.
Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for de 13.000 ansatte hos
FLSmidth. Virksomheden havde en omsætning på 20 milliarder kroner i 2015. Læs
mere påwww.flsmidth.com

Link til PDF
http://hugin.info/2106/R/2053880/768770.pdf

---------------------------------------
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: FLSmidth via Globenewswire

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.