Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2020-02-26

H. Lundbeck A/S: Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Valby, Danmark, 26. februar 2020 - Der indkaldes herved til ordinær
generalforsamling i H. Lundbeck A/S

tirsdag den 24. marts 2020 kl. 10:00

Den ordinære generalforsamling afholdes på selskabets adresse:

H. Lundbeck A/S, Ottiliavej 9, 2500 Valby

Dagsorden

I overensstemmelse med vedtægternes punkt 8.1 er dagsordenen som
følger:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i
henhold til den godkendte årsrapport.

4. Valg af bestyrelse.
5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det indeværende
regnskabsår.

6. Valg af én eller to statsautoriserede revisorer.
7. Eventuelle forslag fra aktionærer eller bestyrelse:
7.1. Forslag fra bestyrelsen om at bemyndige bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier.

7.2. Forslag fra bestyrelsen om at vedtage en vederlagspolitik for bestyrelse og direktion.

7.3. Forslag fra bestyrelsen om at bemyndige bestyrelsen til at forøge selskabets aktiekapital.

7.4. Forslag fra bestyrelsen om, at der i den almindelige dagsorden for den ordinære generalforsamling indføjes et pkt. vedrørende godkendelse af vederlagsrapporten, og at pkt. 8.1 i vedtægterne dermed ændres.

7.5 Forslag fra bestyrelsen om at bemyndige dirigenten til at anmelde de på den ordinære generalforsamling vedtagne beslutninger til Erhvervsstyrelsen.

8. Eventuelt.

Fuldstændige forslag

Ad dagsordenens punkt 1:

Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning.

Ad dagsordenens punkt 2:

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten godkendes.

Ad dagsordenens punkt 3:

Bestyrelsen foreslår, at der for regnskabsåret 2019 udbetales et
udbytte på 31% af årets nettoresultat svarende til DKK 4,10 pr. aktie
eller et samlet udbytte på DKK 816 millioner.

Ad dagsordenens punkt 4:

H. Lundbeck A/S' bestyrelse ønskes sammensat af personer, der
tilsammen besidder de nødvendige finansielle, farmaceutiske og
internationale kompetencer til på bedst mulig vis at varetage
selskabets og dermed aktionærernes interesser under hensyntagen til
selskabets øvrige interessenter. Bestyrelsens væsentligste opgaver er
at fastlægge H. Lundbeck A/S' overordnede strategi, opstille konkrete
mål for selskabets direktion samt sikre, at direktionens medlemmer
har de rette kompetencer.

For en mere detaljeret beskrivelse af bestyrelsens ønskede kompetencer
henvises til selskabets hjemmeside: www.lundbeck.com
(http://www.lundbeck.com/global) à About us à Corporate Governance.

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges eller genvælges
hvert år, og valgperioden for den siddende bestyrelse udløber således
i forbindelse med denne generalforsamling. Bestyrelsen foreslår
genvalg af følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer:
Lars Søren Rasmussen, Lene Skole-Sørensen, Lars Erik Holmqvist,
Jeffrey Berkowitz, Henrik Andersen og Jeremy Max Levin. Bestyrelsen
forventer at vælge Lars Søren Rasmussen som formand og at vælge Lene
Skole-Sørensen som næstformand for bestyrelsen.

Det er bestyrelsens vurdering, at de foreslåede kandidater tilsammen
besidder den nødvendige faglige og internationale erfaring til at
sikre selskabets position som en ledende global farmaceutisk
virksomhed med fokus på forskning og udvikling inden for
hjernesygdomme. Det er desuden bestyrelsens opfattelse, at
bestyrelsens størrelse er hensigtsmæssig i forhold til selskabets
behov og ambitionen om at sikre en konstruktiv debat og effektiv
beslutningsproces. Der er ved udvælgelse af kandidater taget hensyn
til diversitet.

Det anbefales i Anbefalinger for god Selskabsledelse, at mindst
halvdelen af de på den ordinære generalforsamling valgte
bestyrelsesmedlemmer er uafhængige af selskabet. Lars Søren
Rasmussen, Jeremy Max Levin, Jeffrey Berkowitz og Henrik Andersen
opfylder kriterierne for uafhængighed. Lene Skole-Sørensen og Lars
Erik Holmqvist betragtes som afhængige i kraft af deres aktiviteter i
Lundbeckfonden. I tilfælde af, at de foreslåede kandidater vælges til
bestyrelsen, vil bestyrelsen leve op til anbefalingen om uafhængighed
som defineret i Anbefalinger for god Selskabsledelse.

Følgende personer blev i 2018 valgt til bestyrelsen som
medarbejderrepræsentanter i en fireårig periode i overensstemmelse
med selskabslovens bestemmelser: Ludovic Tranholm Otterbein, Henrik
Sindal Jensen og Rikke Kruse Andreasen.

De kandidater, der er foreslået til at blive valgt til bestyrelsen på
den ordinære generalforsamling, har følgende baggrund:

Lars Søren Rasmussen

Lars Søren Rasmussen, BSc Engineering, MBA, født 31. marts 1959, dansk
statsborger. Han blev indstillet til valg til H. Lundbeck A/S'
bestyrelse på den ordinære generalforsamling i 2013. Han er formand
for H. Lundbeck A/S' Vederlags- & Nomineringskomité samt medlem af H.
Lundbeck A/S' Revisionskomité.

Lars Søren Rasmussen har betydelig ledelsesmæssig erfaring inden for
global medtech. Lars Søren Rasmussen har senest været administrerende
direktør for Coloplast A/S fra 2008 til 2018 og var medlem af
selskabets direktion fra 2001. Under sin ansættelse i Coloplast havde
Lars Søren Rasmussen koncernansvar for en række forskellige
funktioner, herunder globalt salg, innovation og produktion. Disse
ansvarsområder blev varetaget med base i såvel Danmark som USA. Lars
Søren Rasmussen fratrådte sin stilling som administrerende direktør
for Coloplast A/S pr. 4. december 2018 og tiltrådte som formand for
bestyrelsen i Coloplast A/S med virkning fra 5. december 2018.

Lars Søren Rasmussens særlige kompetencer i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet i H. Lundbeck A/S er hans erfaring med topledelse
samt hans viden om effektivisering og internationalisering.

Lars Søren Rasmussen er formand for bestyrelsen i Coloplast A/S,
formand for bestyrelsen i AMBU A/S, formand for bestyrelsen i
Igenomix S.L. og medlem af bestyrelsen i Demant A/S.

Lene Skole-Sørensen

Lene Skole-Sørensen, BCom Finance, født 28. april 1959, dansk
statsborger. Hun blev indstillet til valg til H. Lundbeck A/S'
bestyrelse på den ordinære generalforsamling i 2015. Hun er medlem af
H. Lundbeck A/S' Vederlags- & Nomineringskomité og Videnskabelige
Komité.

Lene Skole-Sørensen er administrerende direktør for Lundbeckfonden,
administrerende direktør for Lundbeckfond Invest A/S og formand for
bestyrelsen for LFI Equity A/S. Inden Lene Skole-Sørensen kom til
Lundbeckfonden i 2014, var hun økonomidirektør i Coloplast A/S, hvor
hun var medlem af direktionen, fra hun blev ansat i 2005. Lene
Skole-Sørensens ansvarsområder omfattede økonomi, IT, HR,
kommunikation, strategi og M&A. Før 2005 havde Lene Skole-Sørensen
forskellige stillinger i A.P. Møller-Mærsk gruppen, senest som
økonomidirektør i Maersk Company Ltd., London, i perioden 2000-2005.

Lene Skole-Sørensens særlige kompetencer i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet i H. Lundbeck A/S er hendes omfattende viden og
ekspertise inden for finansiering, strategi, forretningsudvikling og
M&A samt hendes ledelseserfaring fra internationale virksomheder,
herunder medtech.

Lene Skole-Sørensen er næstformand for bestyrelsen for Ørsted A/S,
Falck A/S og ALK-Abelló A/S samt medlem af bestyrelsen for Tryg A/S
og Tryg Forsikring A/S.

Lars Erik Holmqvist

Lars Erik Holmqvist, MSc i business administration, født 4. september
1959, svensk statsborger. Han blev indstillet til valg til H.
Lundbeck A/S' bestyrelse på den ordinære generalforsamling i 2015.
Han er medlem af H. Lundbeck A/S' Revisionskomité.

Lars Erik Holmqvist har tidligere været vice-president hos Pharmacia
med ansvar for salg og marketing. Derudover har han haft ledende
stillinger i adskillige farma- og medtech-selskaber, herunder Boston
Scientific Corporation, Medtronic, Applied Biosystems Group, DAKO og
Agilent Technologies.

Lars Erik Holmqvists særlige kompetencer i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet i H. Lundbeck A/S er hans ledelseserfaring fra
internationale virksomheder, hans ekspertise inden for økonomi, og
hans salgs- og marketingerfaring fra den globale farma-, medtech- og
life-science-industri.

Lars Erik Holmqvist er medlem af bestyrelsen for Lundbeckfonden,
ALK-Abelló A/S, Tecan Trading AG, Vitrolife AB og Naga Uk Topco Ltd
samt formand for Biovica International AB.

Jeremy Max Levin

Jeremy Max Levin, BA Zoologi, MA og DPhil i molekylærbiologi og MB
BChir i medicin og kirurgi, født 9. september 1953, britisk og
amerikansk statsborger. Han blev indstillet til valg til H. Lundbeck
A/S' bestyrelse på den ordinære generalforsamling i 2017. Han er
formand for H. Lundbeck A/S' Videnskabelige Komité.

Jeremy Max Levin har mere end 25 års erfaring inden for den globale
medicinalindustri, hvor han har stået i spidsen for virksomhedernes
og medarbejdernes udvikling og kommercialisering af lægemidler til
dækning af akutte medicinske behov i hele verden. Siden 2014 har han
været administrerende direktør og bestyrelsesformand for Ovid
Therapeutics, en neurologi-virksomhed med base i New York, der
specialiserer sig i særlige og sjældne sygdomme i hjernen. Jeremy Max
Levin var tidligere administrerende direktør for Teva
Pharmaceuticals, forinden var han medlem af direktionen i
Bristol-Myers Squibb, hvor han var globalt ansvarlig for den
overordnede strategi, alliancer og forretningsudvikling. Inden da var
han global chef for strategiske alliancer hos Novartis, hvor han
oprettede og stod i spidsen for et strategisk samarbejde med
adskillige virksomheder og forskningsinstitutioner i verden.

Jeremy Max Levins særlige kompetencer i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet i H. Lundbeck A/S er kombinationen af hans
kliniske indsigt og erfaring, hans kompetencer inden for
forretningsudvikling, forretningsstrategier og hans økonomiske viden.
Derudover har han betydelig erfaring med bestyrelsesarbejde.

Jeremy Max Levin er formand for bestyrelsen i BIO (Biotechnology
Innovation Organization i USA) og medlem af bestyrelsen i BioCon
Limited.

Jeffrey Berkowitz

Jeffrey Berkowitz, Juris Doctor og BA i statskundskab, født 9. januar
1966, amerikansk statsborger. Han blev indstillet til valg til H.
Lundbeck A/S' bestyrelse på den ordinære generalforsamling i 2018.
Han er medlem af den Videnskabelige Komité og siden ma...

Författare Cision News

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.