Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2016-05-18

IC Group A/S: DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 1. JULI 2015 TIL 31. MARTS 2016

Koncernens nettoomsætning i de første ni måneder af 2015/16 var 2.156 mio. DKK (2.145 mio. DKK), hvilket er en stigning på 0,5%, eller 1,4% i lokal valuta, i forhold til samme periode sidste år. Bruttomarginen blev forbedret med 2,0 %-point til 56,7% sammenlignet med samme periode sidste år. Resultat af primær drift for koncernen steg med 18,5% til 269 mio. DKK (227 mio. DKK), og EBIT-marginen steg fra 10,6% sidste år til 12,5% i år. Forventningerne til regnskabsåret 2015/16 er ændret. Vi forventer nu en omsætning på samme niveau som sidste år, og en EBIT-margin i størrelsesordenen 9%.

* Nettoomsætningen i Peak Performance var i 3. kvartal 2015/16 264 mio. DKK
(285 mio. DKK) svarende til en reduktion på 7,4% (-6,9% i lokal valuta).
Reduktionen var som ventet drevet af engroskanalen. Reduktionen i
omsætningen skete hovedsageligt i Norden. Resultat af primær drift blev 38
mio. DKK (36 mio. DKK) svarende til en EBIT-margin på 14,4% (12,6%).

* Nettoomsætningen steg med 6,6% i Tiger of Sweden i 3. kvartal 2015/16 (7,5%
i lokal valuta) til 260 mio. DKK (244 mio. DKK). Omsætningen steg i alle
kanaler, men især i e-commercekanalen. Omsætningen steg med 40,0% i
Tyskland og 12,5% i Norden. Resultat af primær drift blev 38 mio. DKK (35
mio. DKK) svarende til en EBIT-margin på 14,6% (14,3%).

* Nettoomsætningen i By Malene Birger var med 97 mio. DKK (106 mio. DKK) i 3.
kvartal 2015/16 8,5% lavere end året før (-7,7% i lokal valuta).
Omsætningen blev reduceret både i Norden og uden for - dog med variation
fra marked til marked. Resultat af primær drift blev 9 mio. DKK (12 mio.
DKK), svarende til en EBIT-margin på 9,3% (11,3%).

* Nettoomsætningen hos koncernens øvrige brands steg med 5,9% i 3. kvartal
til 90 mio. DKK (6,6% i lokal valuta). Stigningen var drevet af høj vækst i
Designers Remix, mens omsætningen i Saint Tropes faldt. EBIT faldt med 5
mio. DKK til -6 mio. DKK, hvilket skyldes lavere bruttomargin og større
kapacitetsomkostninger hos Saint Tropez i 3. kvartal. EBIT-marginen blev
-6,7% (-1,2%).

* En generel negativ udvikling i de fysiske butikker på tværs af alle
koncernens brands har præget koncernens omsætningsudvikling i 3. kvartal
2015/16. Kombineret med effekten af oprydningen i engrosdistributionen hos
Peak Performance har dette bidraget til, at koncernens nettoomsætning i 3.
kvartal 2015/16 faldt til 710 mio. DKK (719 mio. DKK) svarende til -1,3%
(-0,5% i lokal valuta).

* Bruttoresultatet steg med 17 mio. DKK til 404 mio. DKK (387 mio. DKK), og
bruttomarginen blev forbedret med 3,1 %-point til 56,9%. Forbedringen kan
primært tilskrives bedre marginer på solgte produkter.

* Kapacitetsomkostningerne faldt med 5 mio. DKK til 317 mio. DKK sammenlignet
med 3. kvartal 2014/15. Reduktionen skyldes primært, at 3. kvartal sidste
år var negativt påvirket af overskydende kapacitetsomkostninger efter
salget af Mid Market divisionen.

* Resultat af primær drift blev 87 mio. DKK (65 mio. DKK), og EBIT-marginen
var 12,3%, hvilket er en forbedring på 3,3 %-point i forhold til samme
periode sidste år.

* Arbejdskapitalen udgjorde 458 mio. DKK svarende til en stigning på 18 mio.
DKK i forhold til sidste år. Stigningen var primært drevet af et fald i
"Andre gældsforpligtelser" grundet timing og engangsposter.
Arbejdskapitalen udgjorde 17,3% af den 12 måneders løbende nettoomsætning
mod 16,9% på samme tid sidste år.

* Afkast på investeret kapital udgjorde 30,1% mod 24,8% pr. 31. marts 2015.
Stigningen er drevet af resultat af primær drift.

* Mads Ryder overtager midlertidigt rollen som CEO i Tiger of Sweden. Han
overtager stillingen efter David Thunmarker.

Ændrede forventninger til regnskabsåret
I første halvdel af regnskabsåret så vi en positiv omsætningsudvikling i egne
butikker. Siden begyndelsen af andet halvår har vi dog set en negativ
udvikling i detailhandlen på tværs af alle koncernens brands samt hos vores
partnere og kunder. Denne udvikling forværredes markant mod slutning af 3.
kvartal og fortsatte ind i april og har påvirket omsætningen i vores egne
fysiske butikker samt OTB salget (salg i sæson).

I tillæg er den rapporterede vækst i omsætningen negativt påvirket af
valutakurseffekter - primært grundet lavere kurs på NOK.

På denne baggrund forventer vi, at koncernen i regnskabsåret 2015/16
realiserer en omsætning på samme niveau som sidste regnskabsår.

Som en konsekvens af den lavere end forventede omsætning forventer vi, at
koncernens indtjening bliver realiseret med en EBIT-margin i
størrelsesordenen 9%.

Investeringer i regnskabsåret forventes i niveauet 3% af årets omsætning.

København, den 18. maj 2016

IC Group A/S

Mads Ryder
Group CEO

Alexander Martensen-Larsen
Group CFO

Informationsmøde
IC Group afholder informationsmøde for investorer, analytikere og andre
interesserede onsdag den 18. maj 2016 kl. 10:00.

Informationsmødet afholdes på engelsk via audiocast og telefon, og der vil
være mulighed for at stille spørgsmål online via den tilknyttede chatfunktion
eller på telefon. For at følge informationsmødet online anvend venligst
følgende link, som også findes på da.icgroup.net under Investorer:

http://edge.media-server.com/m/p/ec3cvbjy

Følgende numre kan anvendes for at deltage i informationsmødet:

+45 3271 1658 (Danmark)

+1 646 254 3366 (USA)

+44 (0) 20 3427 1909 (UK)

Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

Jens Bak-Holder

Investor Relations Manager
+45 21 28 58 32

08_DK_Q32015_16_18052016
http://hugin.info/171579/R/2013477/746200.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: IC Group A/S via Globenewswire

HUG#2013477

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.