Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2021-09-08

Kapitalforhøjelse i Bavarian Nordic A/S som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner

KØBENHAVN, Danmark, 8. september 2021 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har forhøjet sin aktiekapital med nominelt DKK 2.478.690 som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner.

Kapitalforhøjelsen er sket uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne er tegnet kontant til følgende tegningskurser pr. aktie á nominelt DKK 10: 100.152 stk. aktier til DKK 205,80 og 147.717 stk. aktier til DKK 239,60. Det samlede provenu til Bavarian Nordic A/S udgør DKK 56 mio.

De nye aktier, der oppebærer samme rettigheder i enhver henseende som eksisterende Bavarian Nordic-aktier, vil blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen hurtigst muligt.

Efter kapitalforhøjelsen udgør Bavarian Nordic A/S' samlede aktiekapital nominelt DKK 640.651.170 fordelt på 64.065.117 stk. aktier à nominelt DKK 10, svarende til 64.065.117 stemmer.

Selskabets nye vedtægter offentliggøres særskilt og vil kunne findes på selskabets hjemmeside.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2021.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine baseret på en indlicenseret, kunstig viruslignende partikelteknologi. Vaccinekandidaten, ABNCoV2, undersøges for øjeblikket i kliniske forsøg. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 30 / 2021

 

Vedhæftet fil


Författare GlobeNewswire

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.