Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-13

MT Højgaard Holding A/S: Anders Heine Jensen fratræder som adm. koncerndirektør for MT Højgaard Holding A/S og MT Højga...

Bestyrelsen i MT Højgaard Holding A/S meddeler, at adm. koncerndirektør
Anders Heine Jensen fratræder sin stilling pr. dags dato. Bestyrelsen har
med det samme indledt søgningen efter en ny adm. koncerndirektør.
Bestyrelsesmedlem Morten Hansen konstitueres i stillingen.

Formand for bestyrelsen, Carsten Dilling, siger:

- Anders Heine Jensen har som adm. koncerndirektør for MT Højgaard A/S og
MT Højgaard Holding A/S igennem det seneste år spillet en vigtig rolle i
stabiliseringen af MT Højgaard. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke
for denne indsats. Bestyrelsen er i gang med en grundig
koncernstrategiproces og har i den forbindelse vurderet, at der er brug for
en anden profil til at videreføre dette arbejde.

Bestyrelsesmedlem Morten Hansen konstitueres som adm. koncerndirektør,
indtil en ny adm. koncerndirektør kan tiltræde. Hans primære prioriteter er
at fastholde stabiliseringen af MT Højgaard, afslutte og forankre
koncernstrategiprocessen og assistere bestyrelsens nomineringskomite med
ansættelsen af den nye adm. koncerndirektør.

Morten Hansen er født i 1963, uddannet akademiingeniør og har mange års
erfaring inden for byggeri og anlæg, bl.a. som tidligere ejer af
entreprenørfirmaet Østergaard A/S og tidligere direktør i en af landets
store entreprenørkoncerner. I dag er Morten Hansen ejer og direktør i
projektudviklingsselskaberne Omnia Invest A/S, Tirsbæk Bakker A/S og
Juulsbjerg Ejendomme A/S. Han blev valgt ind i bestyrelsen for MT Højgaard
Holding A/S i 2019. Morten Hansen vil i overgangsperioden udgøre
direktionen i MT Højgaard Holding A/S og MT Højgaard A/S sammen med
koncernfinansdirektør (CFO) Martin Stig Solberg.

Kontakt: Henvendelse til bestyrelsesformand Carsten Dilling via
kommunikations- og HR-direktør Ann-Louise Elkjær, +45 2033 8693,
ale@mth.dk og seniorkommunikationspartner Søren Hedegaard Nielsen, +45 2016
7305, shn01@mth.dk.

Vedhæftet fil

* Selskabsmeddelelse_9_2019_Anders Heine Jensen fratræder som adm.
koncerndirektør for MT Højgaard Holding og MT Højgaard

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.