Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-08-28

MT Højgaard Holding A/S: Fortsat forbedring af driftsindtjeningen i andet kvartal 2019 i MT Højgaard-koncernen

MT Højgaard-koncernen (MT Højgaard A/S og datterselskaber)

Som ventet blev entreprenøraktiviteternes driftsindtjening yderligere
forbedret i andet kvartal, drevet af bedre bruttomarginer, faldende
salgsomkostninger og betydeligt lavere nedskrivninger på projekter.
Driftsindtjeningen var dog som ventet fortsat belastet af, at især MT
Højgaard A/S er ved at færdiggøre ældre projekter med lav eller ingen
indtjening.

* Omsætningen blev 1.731 mio. kr. mod 1.713 mio. kr. i andet kvartal
2018.
* Det primære driftsresultat (EBIT) blev 16 mio. kr. mod -34 mio. kr. i
andet kvartal 2018.
* Pengestrømmene fra driften blev 36 mio. kr. mod -152 mio. kr. i andet
kvartal 2018.
* Ordreindgangen på 1,4 mia. kr. var lidt lavere end ventet og under
niveauet fra andet kvartal 2018, korrigeret for ophævelsen af ordren
på et datacenter ved Aabenraa i juni 2019.
* Siden kvartalets afslutning har koncernen vundet nye ordrer til en
samlet værdi af 1,1 mia. kr.

Vi fastholder forventningerne:

* Omsætningen i 2019 ventes fortsat at blive omkring 7,0 mia. kr.
(2018: 6,8 mia. kr.).
* EBIT-resultatet i 2019 ventes at blive i niveauet 75 mio. kr. (2018:
-547 mio. kr.)
* Pengestrømmene fra driften i 2019 ventes fortsat at blive på niveau
med 2018 (-142 mio. kr.), dog til den positive side.

? Resultaterne bekræfter, at vi er godt i gang med at forbedre
driftsindtjening og pengestrømme kvartal for kvartal, så 2019 bliver et
indtjeningsmæssigt vendepunkt for MT Højgaard-koncernen. I MT Højgaard A/S
er driften ved at være stabiliseret, og virksomhedens underskud er nedbragt
markant, mens koncernens øvrige virksomheder samlet set klarer sig
fornuftigt. Det giver et godt rygstød for vores fortsatte arbejde med at
optimere koncernens organisering, projektportefølje, strukturer og
omkostninger, siger adm. direktør Anders Heine Jensen.

MT Højgaard Holding A/S (hele koncernen inkl. moderselskabet MT Højgaard
Holding A/S)

Den 5. april 2019 fusionerede Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen
A/S. Det fortsættende selskab skiftede navn til MT Højgaard Holding A/S,
som ved fusionens gennemførelse blev 100% ejer af MT Højgaard-koncernen
(entreprenøraktiviteterne).

Regnskabstal og forventninger for MT Højgaard Holding A/S afviger i
delårsrapporten fra MT Højgaard-koncernens regnskabstal og forventninger,
fordi MT Højgaard Holding A/S regnskabsmæssigt først har konsolideret MT
Højgaard-koncernen med virkning fra 5. april. Desuden er der
omkostningsført købesumsallokering ved fusionen, ligesom MT Højgaard
Holding A/S har afholdt transaktions- og administrationsomkostninger Læs
mere om de regnskabsmæssige effekter af fusionen på side 3-4 i
delårsrapporten.

For første halvår 2019 udgjorde omsætningen i MT Højgaard Holding A/S
derfor 1.731 mio. kr., mens det primære driftsresultat blev -11 mio. kr.
Resultatet før skat blev 118 mio. kr. efter en opskrivning af aktierne i MT
Højgaard A/S til skønnet dagsværdi. Pengestrømmene fra driften var 30 mio.
kr.

For perioden 5. april-31. december 2019 venter MT Højgaard Holding A/S en
omsætning på 5,3 mia. kr., et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 0
mio. kr. og pengestrømme fra driften i niveauet 0 mio. kr.

Kontakt: Kommunikations- og HR-direktør Ann-Louise Elkjær, +45 2033 8693,
ale@mth.dk

Vedhæftet fil

* MTHH_H1_2019_Delårsrapport

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.