Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-13

MT Højgaard Holding A/S: Fortsat fremgang i driftsindtjeningen i MT Højgaard-koncernen i 3. kvartal 2019

MT Højgaard-koncernen (MT Højgaard A/S og datterselskaber)

MT Højgaard-koncernen fortsætter med at levere på den revitaliseringsplan,
entreprenørkoncernen iværksatte i november 2018. Den samlede forretning
blev styrket i kvartalet efter at have reduceret omkostningerne og løftet
kvaliteten i eksekveringen. Derudover blev nettonedskrivningerne på
projekter reduceret.

* Omsætningen i årets første ni måneder var 5.077 mio. kr. mod 4.827
mio. kr. i samme periode i fjor. I tredje kvartal var omsætningen
1.652 mio. kr. mod 1.583 mio. kr. i tredje kvartal 2018.
* Det primære driftsresultat (EBIT) i årets første tre kvartaler var 49
mio. kr. mod -548 mio. kr. i 2018. I tredje kvartal var EBIT 28 mio.
kr. mod -459 mio. kr. i tredje kvartal 2018.
* Pengestrømmene fra driften blev -148 mio. kr. i de første ni måneder
af 2019 mod -358 mio. kr. i samme periode sidste år. I 3. kvartal var
pengestrømmene dog påvirket af periodeforskydninger over
månedsskiftet og udgjorde derfor -69 mio. kr. mod 116 mio. kr. i
samme periode i 2018.
* År til dato ligger ordreindgangen i koncernen på 4,7 mia. kr. mod 4,6
mia. i samme periode i 2018.
* Ordreindgangen var i tredje kvartal på 2,0 mia. kr. mod 1,4 mia. kr.
i samme periode i fjor.
* Resultaterne bekræfter forventningen om, at 2019 bliver et
indtjeningsmæssigt vendepunkt.
* Som led i revitaliseringen gennemfører MT Højgaard A/S nu et
paradigmeskifte, hvor en række medarbejdere fra stabs- og
støttefunktionerne rykker tættere på projekterne. Det skal styrke
fokus på produktionen, øge effektiviteten og styrke
konkurrencekraften yderligere.
* Paradigmeskiftet medfører, at 130-140 funktionærstillinger i primært
stabs- og støttefunktioner nedlægges, og at omkostningerne sænkes med
ca. 130-150 mio. kr. årligt med fuld effekt i 2021. Heraf kommer ca.
90-110 mio.kr. fra reduktioner i lønomkostningerne, mens ca. 40 mio.
kr. kommer fra øvrige omkostningsreduktioner.
* Adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen fratræder dags dato og
Morten Hansen konstitueres i rollen, jf. selskabsmeddelelse nr.
9/2019.
* Organisationsændringen medfører omstruktureringsomkostninger til
revitaliseringsplanen i MT Højgaard A/S estimeret til ca. 35 mio. kr.
i 4. kvartal 2019.
* Forventningerne er uændret: en omsætning på omkring 7 mia. kr. (2018:
6,8 mia. kr.) og et EBIT-resultat før omstruktureringsomkostninger i
niveauet 75 mio. kr. (2018: -547 mio. kr.). Derudover ventes
pengestrømmene fra driften fortsat at blive på niveau med 2018 (-142
mio. kr.), dog til den positive side.

- MT Højgaard A/S stabiliserer sig og det skærpede projektfokus viser gode
resultater. Tilbudsgivningen er forbedret, eksekveringen er styrket,
nedskrivningerne er under kontrol, og ordreindgangen er øget. Vi tager nu
yderligere skridt til at gøre MT Højgaard A/S overskudsgivende i 2020 ?
ligesom resten af koncernen er det ? ved at organisere os på en helt ny
måde og lægge flest mulige funktioner ud i linjen. Det vil give os et endnu
bedre grundlag for at fortsætte arbejdet med at realisere koncernens
kommercielle potentiale, siger bestyrelsesformand Carsten Dilling, MT
Højgaard Holding A/S.

Koncernens øvrige virksomheder har gennemgået løbende organisatoriske og
strategiske tilpasninger, hvilket betyder, at de samlet set fortsat klarer
sig fornuftigt.

MT Højgaard Holding A/S (hele koncernen inkl. moderselskabet MT Højgaard
Holding A/S)

Den 5. april 2019 fusionerede Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen
A/S. Det fortsættende selskab skiftede navn til MT Højgaard Holding A/S,
som ved fusionens gennemførelse blev 100% ejer af MT Højgaard-koncernen
(entreprenøraktiviteterne).

Regnskabstal og forventninger for MT Højgaard Holding A/S afviger i
delårsrapporten fra MT Højgaard-koncernens regnskabstal og forventninger,
fordi MT Højgaard Holding A/S regnskabsmæssigt først har konsolideret MT
Højgaard-koncernen med virkning fra 5. april. Desuden er der
omkostningsført købesumsallokering ved fusionen, ligesom MT Højgaard
Holding A/S har afholdt transaktions- og administrationsomkostninger. Læs
mere om de regnskabsmæssige effekter af fusionen på side 3-4 i
delårsrapporten.

I de første tre kvartaler af 2019 udgjorde omsætningen i MT Højgaard
Holding A/S 3.383 mio. kr., mens det primære driftsresultat blev -4 mio.
kr. Resultatet før skat blev 118 mio. kr. Pengestrømmene fra driften var
-45 mio. kr. For perioden 5. april-31. december 2019 venter MT Højgaard
Holding A/S uændret omsætning på 5,3 mia. kr. og et resultat af primær
drift (EBIT) før omstruktureringsomkostninger i niveauet 0 mio. kr.
Omstruktureringsomkostningerne til organisationsændringer i MT Højgaard A/S
er estimeret til ca. 35 mio. kr. Derudover forventes pengestrømme fra
driften at blive i niveauet -20 mio. kr. (tidligere forventning: i niveauet
0).

Kontakt: Kommunikations- og HR-direktør Ann-Louise Elkjær, +45 2033 8693,
ale@mth.dk

Vedhæftet fil

* Selskabsmeddelelse_10_2019_Fortsat fremgang i driftsindtjeningen i MT
Højgaard-koncernen i 3. kvartal 2019

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.