Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-20

NKT A/S 3. kvartal 2019: Opdaterede finansielle forventninger og annoncering af afsøgning af strategiske alternativer for N...

Selskabsmeddelelse

20. november 2019
Meddelelse nr. 15

NKT A/S 3. kvartal 2019: Opdaterede finansielle forventninger og
annoncering af afsøgning af strategiske alternativer for NKT Photonics

Jens Due, Bestyrelsesformand for NKT A/S, udtaler: 
- I dag igangsætter vi en afsøgning af de strategiske alternativer for NKT
Photonics for at optimere den værdiskabelse, vi mener forretningen har. Det
er nu det rette tidspunkt for en sådan proces for at positionere NKT
Photonics til langsigtet vækst og for at understøtte, at vi nedbringer
gældsandelen på NKT A/S? balance.

NKT CEO Alexander Kara siger:
- Jeg er glad for at se at NKT har haft en tilfredsstillende tilgang af
højspændingsordrer de seneste fem måneder, hvilket styrker vores ordrebog.
Med resultaterne for 3. kvartal og den visibilitet vi har for resten af
året, har vi opdateret de finansielle forventninger for NKT, hvor vi endnu
ikke har set den forventede forbedring af indtjeningen i Applications. På
baggrund af en stærkt forbedret indtjening i NKT Photonics i 2019 opdaterer
vi forventningerne til indtjening til at blive i den høje ende af det
guidede spænd, mens forventningerne til omsætning sænkes, da nogle
projekter er blevet udskudt.

Finansielle højdepunkter for 3. kvartal 2019

EUR mio. NKT NKT Photonics
Omsætning 232,4* 16,7
Organisk vækst -16% 8%
Operationelt EBITDA 6,9 3,9
Operationel EBITDA-margin 3,0%* 23,3%

* Std. metalpriser

Opdaterede finansielle forventninger til 2019
De finansielle forventninger til 2019 for NKT og NKT Photonics er blevet
opdateret.

I NKT forventes en omsætning (std. metalpriser) i den nedre halvdel af det
tidligere udmeldte spænd på cirka EUR 0,9-1,0 mia. og operationelt EBITDA
forventes også at blive i den nedre halvdel af det tidligere udmeldte spænd
på cirka EUR 10-30 mio.

De finansielle forventninger, der blev præsenteret i november 2018, var
baseret på to overordnede antagelser om at forbedre indtjeningen i
Applications og vinde flere højspændingsordrer med finansiel betydning for
2019. Med udgangspunkt i udviklingen i de første ni måneder af 2019
forventes indtjeningen i Applications ikke forbedret tilstrækkeligt og de
højspændingsordrer, som NKT har fået tildelt har ikke signifikant finansiel
indvirkning i 2019. Som tidligere informeret forventes det, at operationelt
EBITDA forbedres i 2020 i forhold til 2019.

I NKT Photonics forventes en organisk omsætningsvækst på cirka 10%
(tidligere 15-20%) og EBITDA-marginen forventes at blive i den høje ende af
det tidligere udmeldte spænd på cirka 15-20%.

Det forventes som i tidligere år, at en stor del af omsætningen i NKT
Photonics bliver genereret i 4. kvartal. De opdaterede forventninger til
omsætningen baseres på en forventning om, at flere større projekter
udskydes til 2020 og dermed ikke får positive indvirkning på 4. kvartal
2019.

NKT A/S igangsætter afsøgning af strategiske alternativer for NKT Photonics
Bestyrelsen i NKT A/S har besluttet at afsøge de strategiske alternativer
for NKT Photonics med det formål at optimere værdiskabelsen, at positionere
NKT Photonics til langsigtet vækst og at nedbringe gældsandelen på NKT A/S?
balance.

Dette er i tråd med NKT A/S strategien om at foretage relevante
opsplitninger af forretningen, senest i form af fraspaltningen af Nilfisk i
oktober 2017. NKT A/S har ikke fastlagt en endelig tidsramme for afslutning
af afsøgningen og der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om
en bestemt transaktionsform eller alternativt udfald. Ligeledes er der ikke
sikkerhed for at der vil blive eksekveret på en transaktion eller et
alternativt udfald.

NKT A/S har ikke til hensigt at give yderligere udmeldinger omkring
afsøgningen, med mindre det konkluderes at være påkrævet på grund af
omstændighederne eller af lovgivningen.

NKT 3. kvartal 2019: Den finansielle udvikling var som forventet, og
reflekterede et lavere aktivitetsniveau i Solutions
Omsætningen (std. metalpriser) i 3. kvartal 2019 var EUR 232,4 mio.,
sammenlignet med EUR 286,9 mio. i 3. kvartal 2018, svarende til en organisk
vækst på -16%. Tilbagegangen var primært drevet af et lavt aktivitetsniveau
i Solutions, som opvejede den positive organiske vækst i Applications og
Service & Accessories. Den faldende omsætning i NKT førte til lavere
indtjening med operationelt EBITDA på cirka EUR 6,9 mio. for 3. kvartal
2019 sammenlignet med EUR 26,1 mio. for 3. kvartal 2018.

NKT vandt flere ordrer i løbet af 3. kvartal 2019, hvilket øgede
ordrebeholdningen i højspændingssegmentet til EUR 1,09 mia. (EUR 0,97 mia.
i std. metalpriser) ved udgangen af 3. kvartal 2019. Den mest
betydningsfulde ordre i 3. kvartal var til interconector-projektet Viking
Link med en værdi af cirka EUR 90 mio.

Efter balancedatoen annoncerede NKT en ordre på Dogger Bank offshore Wind
Farms Creyke Beck A/B til en værdi af cirka EUR 360 mio., hvilket gør den
til den største ordre nogensinde på XLPE DC energikabler for NKT. Derudover
kunne NKT bekræfte, at selskabet bliver betragtet som den bedste udbyder af
levering og installation af onshore kabelsystemerne til
interconnector-projektet Attica-Crete.

NKT Photonics 3. kvartal 2019: Organisk vækst på 8% og EBITDA-margin blev
mere end fordoblet
NKT Photonics? omsætning blev EUR 16,7 mio. i 3. kvartal 2019 mod EUR 15,2
mio. i 3. kvartal 2019, svarende til en organisk vækst på 8%. Den stigende
omsætning blev primært drevet af forbedret eksekvering i Imaging &
Metrology and fremskridt i Material Processing. Der forventes øget vækst i
4. kvartal 2019.

EBITDA steg til EUR 3,9 mio. i 3. kvartal 2019 fra EUR 1,5 mio. i 3.
kvartal 2018. Udviklingen var drevet af højere omsætning, effektiv
omkostningsfokus og enkelte positive engangsposter.

Ordreindtaget steg med 12% i 3. kvartal 2019. Værdien af ordrerne var
fortsat på et højere niveau end den absolutte omsætning målt i EUR, hvilket
vil supportere fremtidig vækst.

Telekonference
NKT afholder en telekonference for investorer og analytikere den 21.
november kl. 10:00 am CET, som kan følges på investors.nkt.com. Den
tilhørende præsentation vil være tilgængelig før telekonferencen. For at
deltage, ring fra (kode 2188209): 

Danmark: +45 3272 8042
UK: +44 207 192 8000
US: +1 631 510 7495

Kontakter
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.:
+45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098

Vedhæftet fil

* NKT_Interim_Report_Q3_2019_final_191120

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.