Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2015-03-26

NNIT A/S: NNIT A/S:12/2015 Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af NNIT A/S

Selskabsmeddelelse nr. 12/2015

Søborg, den 26. marts 2015

MÅ IKKE UDLEVERES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, DIREKTE ELLER INDIREKTE,
I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION,
HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG

Dette er en meddelelse og udgør ikke et prospekt.

Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af
NNIT A/S. Samlet udbud øget til DKK
1.437.500.000

Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 5 af 6. marts 2015 vedrørende
resultatet af udbuddet i forbindelse med udbuddet af aktier i NNIT A/S
("Udbuddet") og prospektet offentliggjort af NNIT A/S ("NNIT") den 23.
februar 2015 med tillæg af 2. marts 2015 meddeler NNIT i dag, at Danske Bank
A/S og Morgan Stanley&Co. International plc som Stabiliseringsagenter i
forbindelse med Udbuddet på vegne af Emissionsbankerne fuldt ud har udnyttet
overallokeringsretten fra Novo Nordisk A/S på 1.500.000 stk. yderligere
aktier à nominelt DKK 10 til udbudskursen på DKK 125 pr. aktie.

Som følge heraf omfatter Udbuddet i alt 11.500.000 stk. aktier à nominelt DKK
10, hvorved det samlede udbud øges til DKK 1.437.500.000.

Emissionsbankerne for Udbuddet bestod af Danske Bank A/S og Morgan Stanley&Co.
International plc som Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners sammen
med Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda
Banken AB (publ), Sverige som Co-lead Manager.
Om NNIT

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning.
NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder,
primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til
kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT
A/S havde pr. 31. december 2014 godt 2.400 medarbejdere.

For yderligere oplysninger henvises tilwww.nnit.com.

Henvendelser

Pressekontakt:
Robert Neimanas, Head of Communications: 3079 7480, rbnm@nnit.com

Investorkontakt:
Jesper Wagener, Head of Investor Relations: 3075 5392, jvwa@nnit.com

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at
købe værdipapirer udstedt af NNIT A/S ("Selskabet"). Eksemplarer af denne
meddelelse er ikke udarbejdet til og må ikke distribueres eller sendes i
eller til USA, Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor
en sådan distribution er ulovlig eller vil kræve registrering eller andre
foranstaltninger.

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
("EØS-medlemsstat") ud over Danmark, som har gennemført direktiv 2003/71/EF
med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i
de enkelte medlemsstater benævnt "prospektdirektivet"), er denne meddelelse
alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende
EØS-medlemsstat, som opfylder undtagelsesbestemmelserne fra at offentliggøre
et prospekt, herunder til kvalificerede investorer i den pågældende
EØS-medlemsstat, som defineret i prospektdirektivet og implementeret i den
pågældende EØS-medlemsstat.

Værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke
blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933, med senere
ændringer ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre
der foreligger en registrering, undtagen hvis det sker ifølge en undtagelse
fra eller i forbindelse med en transaktion, der ikke er underlagt
registreringskravene i Securities Act. Der er ingen planer om at registrere
værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, i USA eller foretage
et offentligt udbud af værdipapirerne i USA. Ethvert udbud af værdipapirer i
USA vil udelukkende finde sted til "qualified institutional buyers" (som
defineret i Rule 144A i Securities Act) i henhold til Rule 144A.

I Storbritannien distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet
materiale, der vedrører de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og
enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse
vedrører, er alene tilgængelig for og vil udelukkende blive indgået med
"qualified investors" (som defineret i section 86(7) i Financial Services and
Markets Act 2000), og som er (i) personer med professionel erfaring med
forhold, der vedrører investeringer, som falder inden for definitionen af
"investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services and Markets
Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen"), eller (ii)
"high net worth entities" omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i
Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes under ét "relevante
personer"). Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke handle på
baggrund af eller i tillid til denne meddelelse.

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse
indeholder et udbud af værdipapirer.

12/2015 Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud
http://hugin.info/163771/R/1906306/678630.pdf

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: NNIT A/S via Globenewswire

HUG#1906306

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.