Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-09-23

Nordea: Nordea tilslutter sig Collective Commitment to Climate Action

Ved FN's generalsekretærs Climate Action Summit meddelte Nordea og 30
andre banker, at de tilslutter sig Collective Commitment to Climate
Action. Arrangementet fandt sted dagen efter lanceringen af
principperne for bæredygtig bankvirksomhed
(https://www.nordea.com/da/press-and-news/nyheder-og-pressemeddelelser/pr...).

Bankerne repræsenterer tilsammen aktiver for over USD 13 billioner.
Med dette tilsagn tager de konkrete skridt til at tilpasse deres
forretningsaktiviteter til de internationale klimamål.

Collective Commitment to Climate Action fastlægger konkrete tiltag,
som bankerne skal gennemføre inden bestemte tidspunkter for at øge
deres bidrag og tilpasse deres udlån til målene i Paris-klimaaftalen,
herunder:

· tilpasse deres porteføljer for at afspejle og finansiere den
klimarobuste økonomi med lav CO2-udledning, som er nødvendig for at
begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader
celcius og med et mål om at nå 1,5 grader.

· tage konkrete skridt inden for et år efter tilsagnet til at bruge
deres produkter, services og kundeforhold til at fremme den
nødvendige økonomiske omstilling for at opnå klimaneutralitet.

· offentligt at redegøre for deres klimapåvirkning og fremskridt for
at nå disse mål.

"Vores tilslutning til principperne for bæredygtig bankvirksomhed
betyder, at vi vil arbejde for at tilpasse vores
forretningsstrategier til klimaaftalen fra Paris. Med Collective
Commitment to Climate Action ser vi frem til sammen med andre banker
at udvikle metoder og scenarier, inddrage interessenter og arbejde
med andre tiltag, der kan bidrage til en smidig overgang til en grøn
økonomi. Jeg er overbevist om, at med samarbejde og en fæIles indsats
fra bankerne kan vi styrke hele sektorens tilgang til udfordringerne
med klimaforandringer", siger Nordeas koncernchef Frank Vang-Jensen.

Bæredygtighed er en naturlig del af alt det, vi gør i Nordea - som
virksomhed, i vores finansieringsløsninger, i vores investeringer og
i vores rådgivning. Så Nordea kan være en sikker og robust bank for
kunderne. Vi udvikler løbende vores løsninger for at gøre det nemmere
for kunderne at vælge bæredygtigt. Vi har fx lanceret grønne boliglån
til energieffektive bygninger, grønne obligationer, grønne
erhvervslån og grønne billån til elbiler, flere nye bæredygtige fonde
og indarbejdet bæredygtig opsparing i vores rådgivningsproces.

Yderligere information om Collective Commitment to Climate Action kan
ses på:
https://www.unepfi.org/wordpress/wp-content/uploads/2019/09/PRB-Collecti...

Yderligere information:
Ylva Hannestad, deputy co-head for Group Sustainable Finance, +46 733
57 74 16

Stine Green Paulsen, ekstern kommunikationsansvarlig, Danmark, +45 70
80 11 62

Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores
kunder og samfundet. Når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og
nå deres mål, er vi der med relevante finansielle løsninger. Vi er en
af de største banker i Norden målt på markedsværdi med ca. 10 mio.
kunder. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq
Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

-----------------------------------------------------------
https://news.cision.com/dk/nordea/r/nordea-tilslutter-sig-collective-com...
https://mb.cision.com/Main/434/2915552/1112050.pdf

Författare Cision News

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.