Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2020-03-04

Ørsted A/S: Ørsted opjusterer forventningerne til EBITDA for hele året

Ørsted opjusterer forventningerne for hele året med 1 mia. kr. og forventer
nu, at EBITDA ekskl. indtjening fra nye partnerskabsaftaler udgør 16-17
mia. kr. i 2020.

Opjusteringen skyldes reviderede antagelser vedrørende frasalget af
transmissionsanlægget, der hører til Hornsea 1.

For havvindmølleparker i Storbritannien opfører og sælger vi efterfølgende
transmissionsanlægget som en del af det samlede projekt. Frasalget af
transmissionsanlægget er et regulatorisk krav og gennemføres i en proces
ledet af Ofgem, den britiske tilsynsmyndighed for gas- og elmarkeder.

På baggrund af fremdrift i frasalgsprocessen forventer vi nu, at den
foretrukne tilbudsgiver har et lavere krav til afkast på
transmissionsanlægget. Dette har to konsekvenser: Dels en positiv effekt på
nutidsværdien (NPV) af vores egen ejerandel af transmissionsanlægget, idet
vi fremover kommer til at betale lavere tariffer end forventet, dels øget
indtjening fra den 50%-ejerandel af transmissionsanlægget, som vi sælger på
vegne af vores partner.

Virkningen af sidstnævnte vil blive indregnet i EBITDA for 2020, mens
EBITDA-effekten for vores egen ejerandel af anlægget vil blive realiseret
over anlæggets levetid.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 92

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96

Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt
bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til
sine kunder. Ørsted topper i 2020 Corporate Knights? Global 100-indeks over
verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen
CDP?s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted
har 6.500 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er
noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2019 en omsætning
på 67,8 mia. kr. (9,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com
eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.
  

Vedhæftet fil

* 04MAR2020_Koncernmeddelelse_Ørsted opjusterer forventningerne til
EBITDA for hele året

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.