Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-07

Q3 meddelelse: Spændende udvikling i USA

 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2019                    

 

Q3 meddelelse: Spændende udvikling i USA

København, 7. november 2019

cBrains regnskab for første halvår viste en omsætningsvækst på 19% og en
indtjening før skat (EBT) på 11%. 

Hermed ligger cBrain pænt i forhold til de udmeldte forventninger med en
omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening før skat (EBT) på 5-10%.

Samtidig oplyste cBrain, at eksporten var vokset med 60%, og at eksport nu
udgjorde 11% af omsætningen.

cBrain oplyser kun regnskabstal for halvår. Men cBrain noterer en fortsat
god fremgang i tredje kvartal, både i Danmark og internationalt, og
fastholder forventningerne til hele året.

Det danske marked

cBrain vinder fortsat markedsandele på det danske marked, og med en
kundeportefølje på over 50 danske myndigheder har cBrain en stærk
markedsposition på hjemmemarkedet, hvilket er afgørende for selskabets
internationale vækstplan.

I tredje kvartal oplyste cBrain, at selskabet har indgået aftale med
Miljøstyrelsen omkring leverance af et nyt system til administration af
tilskudsordninger, samt at selskabet havde indgået en ny rammeaftale med
Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) vedrørende 02.19 SaaS-Cloud
rammeaftalen.

Tilskudsadministration

Den danske stat uddeler hvert år tilskudsmidler fra mange hundrede
forskellige ansøgningspuljer, og administrationen er typisk baseret på
specialudviklet software, som er tilpasset de enkelte tilskudsordninger.
Som følge heraf anvender de danske myndighederne i dag mange penge på at
udvikle og vedligeholde individuelle løsninger til tilskudsadministration.

Traditionelt baseres tilskudsadministration således på skræddersyet
software. Men ved hjælp af F2 proceslag kan cBrain levere en helt ny type
løsning til tilskudsadministration, baseret på standardsoftware, som nemt
og hurtigt kan tilpasses de enkelte kunders behov og tilskudsordninger.

Miljøstyrelsen er en af de myndigheder, som administrerer et antal af de
statslige tilskudsordninger, og med henblik på at modernisere og
effektivisere dette arbejde, har Miljøstyrelsen, som første myndighed,
indgået en aftale med cBrain omkring leverance af en ny digital løsning,
baseret på F2 standardsoftware og F2 proceslag. Den nye løsning skal
understøtte tilskud til sammenhængende arealer i Natura 2000-områderne.

Den nye løsning til Nature 2000-tilskudsadministration vil understøtte en
række processer, herunder den overordnede puljeadministration, ansøgning om
tilsagn samt anmodning om udbetaling.

Procesunderstøttelsen omfatter alle opgaver fra selvbetjening til
sagsbehandling og arkivering, herunder integration til Navision Stat
økonomisystem og ledelsesrapportering, ligesom løsningen understøtter en
række funktioner, som skal forhindre misbrug af offentlige midler.

Den tekniske tilgang, hvor fagløsningen baseres på procesbeskrivelser, har
mange fordele. I forhold til traditionelle løsninger kan løsningen bl.a.
leveres langt hurtigere, ligesom den er meget nemmere at videreudvikle og
vedligeholde. Men samtidig kan løsningen også genanvendes. Det er således
muligt at kopiere og tilrette et konkret procesbibliotek, svarende til en
konkret tilskudsordning, og anvende det som grundlag for en ny
tilskudsordning.

Den første løsning hos Miljøstyrelsen, Natura 2000-ordningen, vil således
kunne danne grundlag for andre ordninger hos Miljøstyrelsen, ligesom den
også vil kunne kopieres og tilpasses som grundlag for ordninger hos mange
andre myndigheder og/eller fonde.

Hermed tilbydes de offentlige myndigheder en ny og særdeles effektiv
tilgang til modernisering af tilskudsadministration, baseret på genbrug af
standardsoftware.

cBrain ser et stort markedspotentiale for F2 i forbindelse med
tilskudsadministration, både i Danmark og på sigt også i udlandet.

I den forbindelse noteres, at arbejdet med den nye løsning til
Miljøstyrelsen skrider hurtigt og planmæssigt frem, og at allerede på
nuværende tidspunkt er en lang række af de centrale funktioner klar til
drift. cBrain satser således på, at den nye løsning til Miljøstyrelsen
snart vil kunne demonstreres for andre myndigheder.

SKI 02.19 SaaS-Cloud rammeaftale

cBrain og SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S) har underskrevet
en 02.19 SaaS-Cloud rammeaftale.

cBrain er dermed blandt de virksomheder, som har vundet udbudskonkurrencen
om at levere cloud-løsninger til den offentlige sektor i op til 10 år.

Det er tale om en flerleverandøraftale, hvor leverandørerne er blevet
tildelt på baggrund af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og
kvalitet.

Internationalt

Internationalt har cBrain taget og annonceret en række vigtige skridt i
tredje kvartal, herunder aftaler i Frankrig og Emiraterne samt en spændende
udvikling i USA.

Parallelt hermed noteres det, at cBrain fortsat ser en særdeles positiv
udvikling i Tyskland. cBrain har i tredje kvartal både udvidet det lokale
kontor i Berlin og ansat yderligere medarbejdere.

Frankrig

I juli annoncerede cBrain, at selskabet har vundet sit første offentlige
udbud i Frankrig. Udbuddet omhandler et forprojekt hos en stor fransk
myndighed, beliggende i Paris.

Målet med projektet er at demonstrere forbedret understøttelse af en række
udvalgte sagsgange og offentlig forvaltning hos den franske myndighed.
cBrain har budt ind med F2, som digital platform, samt de betydelige
erfaringer, som cBrain har opbygget gennem mange år som leverandør til
offentlige myndigheder i både Danmark og i udlandet.

Den franske regering har annonceret en ambitiøs digitaliseringsstrategi og
flere franske myndigheder har i den forbindelse udvist interesse for de
danske erfaringer. Dette understøttes af den danske position som førende
land i FN's globale E-Government survey. Frankrig udgør dermed et stort
markedspotentiale for cBrain.

På denne baggrund gennemførte cBrain i foråret 2018 en indledende
markedsvurdering i Frankrig i samarbejde med det franske universitet HEC i
Paris. Med afsæt i dette arbejde påbegyndte cBrain i efteråret 2018 en
markedsudvikling i Frankrig. Det er derfor glædeligt, at cBrain kan
annoncere den første aftale i Frankrig.

Eksport udgør et grundlæggende element i cBrains vækstplan. Samtidig har
cBrain valgt at etablere sig på et antal geografiske markeder parallelt.
Dette skyldes, at det ofte tager meget lang tid at blive leverandør til
offentlige myndigheder i et nyt land. Hvis cBrain skal udnytte sin
nuværende styrkeposition og ?first mover?-fordel, samt at Danmark i dag
står som internationalt førende inden for e-government, er det derfor
nødvendigt for cBrain at arbejde på tværs af et antal lande samtidigt.

Aftalen i Frankrig er derfor også vigtig for cBrain, fordi den underbygger
selskabets fortsatte internationale succes og internationale planer,
herunder ikke mindst evnen til at gå ind i en række lande parallelt.

Emiraterne

cBrain har i tredje kvartal annonceret to nye ordrer i Emiraterne.

I april oplyste cBrain, at selskabet havde indgået sin første aftale i de
Forenede Arabiske Emirater (UAE). Aftalen omhandler leverance af en
F2-baseret løsning til et føderalt ministerium, som skal understøtte en
national fagproces.

I september oplyste cBrain, at leverancen skrider planmæssigt frem, og at
cBrain nu har modtaget besked om, at ministeriet har tildelt cBrain endnu
en ordre. Ligesom for den første ordre, er der tale om leverance af en
F2-baseret løsning, som skal understøtte en national fagproces, herunder
både selvbetjening for borgere og den interne sagsbehandling.

I oktober kunne cBrain oplyse, at selskabet er blevet tildelt den tredje
ordre i Emiraterne, ligeledes et fagsystem til en føderal myndighed,
baseret F2 standardsystem og procesmotor.

Det er særdeles positivt, at det på så kort tid er lykkedes at vinde 3
ordrer. Det underbygger, at cBrain er ved at etablere et fodfæste i
regionen.

USA

I oktober oplyste cBrain, at selskabet er i dialog med en af de store
myndigheder i den amerikanske centraladministration (federal government)
omkring leverance af en F2-baseret løsning.

cBrain har gennem flere år arbejdet på at komme ind på det amerikanske
marked.

Det amerikanske marked er vanskeligt at komme ind på, ikke mindst som
leverandør med fokus på den offentlige sektor. Det er derfor et stort
skridt, at det nu er lykkedes at komme i betragtning som leverandør til en
af de nationale myndigheder i den amerikanske centraladministration.

Såfremt cBrain formår at vinde kontrakten, vil det være en milepæl for
cBrain internationalt, fordi kontrakten vil kunne bane vejen for yderligere
leverancer til myndigheden, samtidig med at kontrakten kan give cBrain den
første vigtige reference i USA.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.