Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-08-28

Santa Fe Group: Santa Fe Group Delårsrapport 1. halvår 2019 - Selskabsmeddelelse nr. 14/2019

OMSTRUKTURERING FØLGER PLANEN I ET UDFORDRENDE MARKED

Regnskabsmæssige højdepunkter for 2. kvartal 2019 ? Fortsættende
forretninger

* Omsætningen faldt med 9,1% i lokale valutaer til EUR 46,8 mio. (EUR
50,7 mio.).
* Omsætningen fra flytteservices faldt med 4,1% i lokale valutaer og
udgjorde 77% (73%) af den samlede omsætning.
* Service- og administrationsomkostninger faldt totalt med EUR 2,6 mio.
eller 12% sammenlignet med 2. kvartal 2018. (eksklusiv effekten af
IFRS 16)
* EBITDA før særlige poster var en rapporteret indtægt på EUR 1,7 mio.
sammenlignet med et tab på EUR 1,7 mio. i 2. kvartal 2018. Justeret
for IFRS 16 effekten ville resultatet for 2. kvartal 2019 have været
på EUR 0,0 mio., eller en forbedring på EUR 1,7 mio. på
sammenlignelig basis.
* Nettotabet blev EUR 4,1 mio. sammenlignet med et tab på EUR 5,5 mio.
i samme periode sidste år (inklusiv frasolgte forretninger i
Australien).
* Det operationelle cash flow blev markant forbedret sammenholdt med
samme periode sidste år.

Regnskabsmæssige højdepunkter for 1. halvår 2019 ? Fortsættende
forretninger

* Omsætningen faldt med 8,7% i lokale valutaer til EUR 90,3 mio. (EUR
97,2 mio.).
* Omsætningen fra flytteservices faldt med 5,2% i lokale valutaer og
udgjorde 76% (73%) af den samlede omsætning.
* Service- og administrationsomkostninger faldt totalt med EUR 5,5 mio.
eller 12% sammenlignet med 1. halvår 2018. (eksklusiv effekten af
IFRS 16)
* EBITDA før særlige poster var en rapporteret indtægt på EUR 1,6 mio.
sammenlignet med et tab på EUR 5,2 mio. i 1. halvår 2018. Justeret
for IFRS 16 effekten ville 1. halvår 2019 have udgjort et tab på EUR
2,4 mio., eller en forbedring på EUR 2,8 mio. på sammenlignelig
basis.
* Nettotabet blev EUR 9,5 mio. sammenlignet med et tab på EUR 11,8 mio.
i samme periode sidste år (inklusiv frasolgte forretninger i
Australien).
* Det operationelle cash flow blev markant forbedret sammenholdt med
samme periode sidste år.

Forventningerne til hele året:
Som følge af de generelt faldende aktivitetsniveauer forventer vi, at
omsætningen for den fortsættende forretning vil falde, også for de
resterende måneder af året. Markedet for corporate Moving Services
forventes at falde med 10-15%, modsvaret af forventet vækst i vore
fokus-segmenter.

Implementeringen af IFRS 16 fra 1. januar 2019 forventes at have en positiv
EBITDA-effekt på EUR 9 mio., da lejekontrakter for lager- og
kontorbygninger skal aktiveres i den finansielle rapportering.

Koncernen har i 1. halvår 2019 implementeret første fase af et betydeligt
omstruktureringsprogram for at optimere omkostningerne, produktiviteten og
kundeoplevelsen, hvilket vil påvirke både omsætningen og rentabiliteten i
virksomheden i 2019. Den første fase er gennemført som planlagt og har
leveret de forventede resultater. Den anden fase af
omstruktureringsprogrammet er fuldt udviklet i enighed og koordinering med
Proventus Capital Partners. Koncernen er nu i dialog omkring at skabe det
økonomiske grundlag for at muliggøre en fuldstændig gennemførelse af denne
plan i 2019 og 2020, men dialogen er imidlertid ikke afsluttet på
tidspunktet for udsendelse af denne meddelelse.

CEO Martin Thaysen kommenterer på resultaterne:

"Vi har fuldt ud eksekveret og leveret den første fase af vores
omstruktureringsplan for 1. halvår 2019. På trods af et svært marked og
faldende aktivitetsniveau har vi været i stand til at forbedre vores
rentabilitet og styrke vores likviditet. En stor tak til vores medarbejdere
verden over, der flittigt og ihærdigt har leveret disse resultater - og til
vores partnere, der har samarbejdet med og bakket os op.

Dette er dog kun det første skridt i det fulde omstruktureringsprogram, og
vi har stadig meget arbejde at gøre for at opnå bæredygtige og
tilfredsstillende resultater for virksomheden generelt.

Vi udarbejdet det samlede omstruktureringsprogram i tæt samarbejde og
enighed med vores finansierinspartner, og vi arbejder på at nå en aftale om
finansiering på længere sigt, der gør det muligt for os at implementere
programmet fuldt ud.?

Webcast i dag kl. 11:00

Delårsrapporten for Santa Fe Group vil blive præsenteret på en webcast
efterfulgt af en telefonkonference med analytikere, investorer og pressen i
dag kl. 11:00 på koncernens hjemmeside: www.thesantafegroup.com

For yderligere information

Martin Thaysen, Group CEO, Telefon: +44 20 3691 8300
Christian Møller Laursen, Group CFO, Telefon: +44 20 8963 2514

Vedhæftede filer

* Santa Fe Group Interim Report Q2 19 - Final

* Dansk forklæde H1 2019

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.