Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2020-04-16

Small Cap Danmark A/S: Børsmeddelelse nr. 09.2020 Forløb af ordinær generalforsamling

SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) afholdte ordinær generalforsamling
torsdag d. 16. april 2020 kl. 16.00 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen
Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabets
børsmeddelelse nr. 09.2020 af d. 25. marts 2020.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø
Jensen Advokatpartnerselskab til dirigent. Dirigenten konstaterede, at
general­for­samlingen var rettidigt varslet og beslutnings­dygtig.

Dagsordenspunkt 1, Bestyrelsens beretning om selskabets forhold i 2019
Bestyrelsesformand Peter Ott redegjorde for udviklingen i 2019 i hovedtræk
og berettede herunder om den igangværende afviklings- og salgsproces.

Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårs­rapport
for 1. kvartal 2020. Peter Ott opsummerede kort meddelelsens indhold, og
redegjorde herunder for resultatudviklingen i 1. kvartal 2020 i hovedtal.

Beretningen blev taget til efterretning.

Dagsordenspunkt 2, Fremlæggelse af årsrapport samt eventuelt
koncernregnskab til godkendelse
Direktør Steffen Schouw gennemgik hovedtallene fra årsrapportens
resultat­opgørelse, balance og egenkapitalopgørelse.

Årsrapporten for 2019 blev godkendt.

Dagsordenspunkt 3, Forslag til fordeling af årets overskud eller dækning af
tab
Resultatdisponeringen, som foreslået i den godkendte årsrapport, herunder
forslag om at der udloddes et udbytte for 2019 på DKK 2,7 pr. aktie blev
godkendt.

Dagsordenspunkt 4, Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
Forslaget blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 5, Behandling af forslag, som måtte være fremsat af
bestyrelsen eller aktionærer
Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag til behandling:

(5a) Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens vederlag for 2020 fastsættes
til et grund­beløb på 25.000 kr. pr. medlem. Det foreslås, at menige
bestyrelses­medlemmer modtager grundbeløbet og formanden modtager to gange
grundbeløbet.
(5b) Ændring af selskabets formål
(5c) Forslag til ny vedtægtsbestemmelse om vedtægtsændringer

Der var ikke fremsat øvrige forslag.

Forslagene blev vedtaget.

Endelig vedtagelse af bestyrelsens forslag 5b og 5c krævede, at mindst 2/3
af den stemme­berettigede aktiekapital var repræsenteret på
generalforsamlingen, og at forslaget blev vedtaget med mindst 2/3 såvel af
de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemme­berettigede kapital.
Forslaget blev vedtaget med over 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den
repræsenterede stemme­berettigede kapital, men da kravet om, at 2/3 af den
stemmeberettigede aktiekapital skal være repræsenteret, ikke var opfyldt,
kunne forslaget ikke endeligt vedtages. Bestyrelsen agter indenfor 14 dage
at indkalde til en ny ekstra­ordinær generalforsamling med henblik på
endelig vedtagelse af forslaget.

Dagsordenspunkt 6, Valg af medlemmer til bestyrelsen
I henhold til vedtægternes § 11 er alle bestyrelsesmedlemmer på valg hvert
år.

Bestyrelsesmedlemmerne Peter Ott, Katja Nowak Nielsen og Lars Stoltze
genopstillede og blev genvalgt.

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Peter Ott som
formand.

Dagsordenspunkt 7, Valg af revisorer og revisorsuppleanter
KPMG P/S blev genvalgt som revisor.

Dagsordenspunkt 8, Eventuelt
Der var ikke yderligere emner til behandling.

Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat
Jens Ahrendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til
Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer
og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som
Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen
vedtagne.

Bilagt dette referat er kopi af de slides, der blev anvendt til
præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.

Således passeret.

Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S

Bestyrelsen
Bilag: Slides fra ordinær generalforsamling d. 16. april 2020

Vedhæftede filer

* AS_09_2020_ForløbAGM_160420

* SCDAS_AGM_2020

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.