Du är här
Small Cap Danmark A/S: Børsmeddelelse nr. 21.2019 Forløb af ekstraordinær generalforsamling
SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) afholdte onsdag d. 25. september
2019 kl. 10:30 ekstraordinær generalforsamling hos Mazanti-Andersen Korsø
Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.
Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabets
børsmeddelelse nr. 20.2019 af d. 2. september 2019.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø
Jensen Advokatpartnerselskab til dirigent. Dirigenten konstaterede, at
generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig. Følgende
blev besluttet:
Dagsordenspunkt 1. Forslag om valg af medlemmer til selskabets bestyrelse
De indstillede kandidater, Peter Ott, Katja Nowak Nielsen og Lars Stoltze
blev alle valgt.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Peter Ott som
formand.
Dagsordenspunkt 2. Forslag om bestyrelseshonorarer for den resterende del
af 2019
Der var stillet forslag om en reduktion af honorarerne for den resterende
del af 2019.
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 3, Eventuelt
Der var ikke yderligere emner til behandling.
Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat
Jens Arendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til
Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer
og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som
Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen
vedtagne.
Således passeret.
Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S
Bestyrelsen
Vedhæftet fil
* AS_21_2019_ForløbEGM_250919