Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2019-11-06

TCM Group A/S: Kvartalsrapport Q3 2019

SELSKABSMEDDELELSE                                                                                                           

Nr. 48/2019

Tvis, 6. november 2019

Kvartalsrapport Q3 2019 (1. juli ? 30. september)
(Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2018)

Et stærkt Q3 for TCM Group med 17,3% organisk vækst

CEO Ole Lund Andersen:
?TCM Group fortsatte sin vækstrejse i Q3 med en omsætning, der viser
organisk vækst på 17,3%, væsentligt bedre end markedsudviklingen, som vi
estimerer i niveauet 1-2%. Vi er glade for at se, at TCM Group fortsat
vinder markedsandele, og at vores strategi om at øge vores B2B-salg på
tværs af alle kategorier lykkedes. Vi er endvidere glade for, at
indtjeningen også vokser tocifret.?

Finansielle nøgletal 3. kvartal 2019:

* Omsætningen blev DKK 237,5 mio. (DKK 202,4 mio.) svarende til en
organisk vækst på 17,3%.
* Justeret EBITA steg med DKK 6,5 mio. til DKK 39,0 mio. (DKK 32,5
mio.), svarende til en stigning på 19,9%. Justeret EBITA margin var
16,4% (16,1%), hvilket afspejler et salgsmix med en højere vækstrate
i B2B markedet og en højere andel af omsætning fra 3. parts
leverandører.
* Engangsposter havde en negativ påvirkning på DKK 3,0 mio. grundet
maskinnedbrud efter et lynnedslag på en af vores 3 fabrikker.
* EBIT steg med DKK 3,5 mio. til DKK 34,1 mio. (DKK 30,6 mio.),
svarende til EBIT margin på 14,4% (15,1%).
* Periodens resultat steg med 12,8% til DKK 25,9 mio. (DKK 23,0 mio.)
* Frie pengestrømme eksklusiv virksomhedssammenslutninger var DKK 39,5
mio. (DKK 35,1 mio.).
* Cash conversion var 101,7% (99,4%)

Finansielle nøgletal 9 måneder 2019:

* Omsætningen blev DKK 745,3 mio. (DKK 648,1 mio.) svarende til en
organisk vækst på 15,0%.
* Justeret EBITA steg med DKK 14,4 mio. til DKK 115,9 mio. (DKK 101,5
mio.), svarende til en stigning på 14,1%. Justeret EBITA margin var
15,5% (15,7%).
* Engangsposter havde en negativ påvirkning på DKK 3,0 mio. i de første
9 måneder af 2019 grundet maskinnedbrud efter et lynnedslag på en af
vores 3 fabrikker.
* EBIT steg med DKK 13,3 mio. til DKK 107,2 mio. (DKK 93,8 mio.),
svarende til en stigning på 14,2%. EBIT margin var 14,4% (14,5%).
* Periodens resultat steg med 16,0% til DKK 81,5 mio. (DKK 70,2 mio.)
* Frie pengestrømme eksklusiv virksomhedssammenslutninger var DKK 87,7
mio. (DKK 87,8 mio.). De underliggende frie pengestrømme er
væsentligt stærkere end i 2018, da 2018 inkluderede en positiv effekt
fra salget af produktionsbygninger for DKK 16,6 mio.
* Helårs forventninger for regnskabsåret 2019 er uændret:
Nettoomsætning i intervallet DKK 1.000-1.030 mio., justeret EBITA i
intervallet DKK 160-170 mio. og EBIT i intervallet DKK 150-160 mio.

Telekonference
Der afholdes i dag kl. 9.30 en telekonference for investorer og
analytikere. Præsentationen til telekonferencen vil være tilgængelig på
www.investor-en.tcmgroup.dk.

Dial-in numre til telekonferencen:
Bekræftelseskode: 4151046
Danmark: +45 32728042
Sverige: +46 (0) 850692180
Storbritannien: +44 (0)844 571 8892

Kontakt:
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
CEO Ole Lund Andersen +45 97435200
CFO Mogens Elbrønd Pedersen +45 97435200
IR Contact - ir@tcmgroup.dk

Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og
badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres
i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt
håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er
det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og
kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem
ca. 135 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger
TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i
Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger
fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Denne rapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om
TCM Groups fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme,
forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på
forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige
på tidspunktet for offentliggørelsen af denne rapport. Udsagn om fremtiden
er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange
vil være uden for TCM Groups kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske
udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i
rapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle
økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence-
og leverandørforhold samt finansielle og lovgivningsmæssige forhold.

Vedhæftede filer

* 48. Kvartalsrapport Q3 2019

* Q3 2019 interim report

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.