Bli medlem
Bli medlem

Du är här

2020-02-26

TCM Group A/S: Ole Lund Andersen fratræder som CEO for TCM Group. Torben Paulin tiltræder som ny CEO

SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 52/2020

Tvis, 26. februar 2020

Ole Lund Andersen fratræder som CEO for TCM Group. Torben Paulin tiltræder
som ny CEO

TCM Groups administrerende direktør Ole Lund Andersen har besluttet at
træde tilbage for at fokusere på bestyrelsesarbejde. Torben Paulin, 54 år,
tiltræder som ny administrerende direktør fra 1. marts 2020. Torben Paulin
kommer fra en stilling som CEO/bestyrelsesformand for lampevirksomheden
Frandsen Group. Tidligere har Torben Paulin været CEO for dæk- og
fælgvirksomheden Nordisk Dæk Import samt CEO for møbelkoncernen BoConcept.

CEO Ole Lund Andersen:
?I 2019 fortsatte vi vores vækstrejse og leverede en organisk vækst på
næsten 12%. Jeg er ekstremt stolt over den stærke udvikling, som
virksomheden har opnået gennem mange år i træk. De seneste 12 år har jeg
været administrerende direktør for TCM Group, og virksomheden står meget
stærkt. Derfor har jeg besluttet, at tiden er rigtig for mig til at træde
tilbage og i stedet fokusere på bestyrelsesarbejde. Samtidig er jeg glad
for at kunne overdrage opgaven til en stærk efterfølger, og jeg er
overbevist om, at TCM Group vil fortsætte sin vækstrejse i Danmark og i
resten af Skandinavien.?

Bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae:
?Først og fremmest vil jeg gerne takke Ole for hans vigtige bidrag til at
gøre TCM Group til en førende og den mest innovative køkkenproducent i
Skandinavien. Udviklingen i TCM Group de seneste år har været enestående.
Jeg respekterer Ole?s beslutning, og jeg er meget glad for, at vi har
kunnet få en så erfaren kandidat som Torben Paulin om bord, med sin stærke
internationale baggrund indenfor langvarige forbrugsgoder og retail.?

Ny CEO Torben Paulin:
?Jeg har fulgt TCM Group udefra gennem mange år, og væksten har været
imponerende. Nu ser jeg frem til at blive en del af TCM Group og er bevidst
om det væsentlige potentiale, der ligger i de forskellige brands både i
Danmark og i det øvrige Skandinavien.?

Kontakt:
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Bestyrelsesformand Sanna Suvanto-Harsaae +45 97435200
CEO Ole Lund Andersen +45 97435200
IR Contact - ir@tcmgroup.dk

Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og
badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres
i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt
håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er
det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og
kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem
ca. 135 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger
TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i
Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger
fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Vedhæftet fil

* 52. Ole Lund Andersen fratræder som CEO for TCM Group. Torben Paulin
tiltræder som ny CEO

Författare Hugin Nyheter

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.