Du är här

2014-05-01

Vejle Boldklub Kolding Holding A/S : Åbent brev fra Vejle Boldklub

Kære VB'er,

Så gælder det VB's fremtid.

Vi startede den 20.3.2014 en aktieemission, som skulle indbringe et sted
mellem 4 og 6,5 mio. kr. for at styrke VB's egenkapital og give en
likviditetsbuffer.

Idéen er, at der skal skaffes en bred opbakning for at have ro til at opbygge
VB som en klub, der kan begå sig i Superligaen senest 2016.

Vi har den 30.4.2014 besluttet at forlænge tegningsperioden frem til
16.5.2014, idet Per Olesen og hans team har mærket en stor verbal opbakning,
men vi er også af den opfattelse, at dette endnu ikke hele vejen rundt har
udmøntet sig i reelle tegninger, og vi dermed ikke er i mål på nuværende
tidspunkt.

De sportslige resultater har siden medio marts været utroligt skuffende, men
skal der være mening med galskaben, må vi holde ved og have tillid til det,
der nu er ved at blive opbygget af såvel trænerstab som spillere - ting tager
tid.

Vi har skiftet direktør, da, som alle jo ved, det er en opslidende branche, og
det er vigtigt, at sponsorer støtter op ekstraordinært ved at være
imødekommende i denne overgangsfase.

Bestyrelse og direktion mener ikke, at det er forsvarligt at videreføre
selskabet i sin nuværende form og dermed fastholde sin sportslige målsætning,
hvis ikke vi kommer i mål den 16.5.2014 med en kapitaltilførsel på min. de 4
mio. kr. Dette er selvfølgelig en vurdering relateret til såvel alt personale
i VB som til licenssystemet.

Der skal derfor klart opfordres til, at ønsker man VB som en klub på
Divisions-/Superliganiveau, så er det nu, ellers må konsekvensen være, at VB
bør trække sig fra professionel fodbold.

Det er fair, hvis det er det, man ønsker, men det er en konsekvens, som p.t.
er realistisk, idet selskabet / klubben ikke kan/ønsker at fortsætte på
kanten af succes/fiasko, selv om dette er hverdagen i mange klubber.

VB skal holde fokus på den plan, der er, og har vi ikke ro på den økonomiske
side, vil kræfterne blive brugt forkert og i princippet være spildte.

Med den store opbakning, VB har, er det sørgeligt, at dette åbne brev skal
udsendes, men det er min pligt at gøre opmærksom på forholdene og
konsekvenserne, som i værste fald kan være nedlukning af VB.

Vi har fightet utroligt meget og vil i bedste VB ånd gerne fortsætte med denne
indsats på alle niveauer, men det kræver økonomisk opbakning.

Så jeg appellerer til jer alle, såvel aktionærer, sponsorer som fans - skal VB
bestå på højt plan i dansk fodbold, så er det nu, I frivilligt skal komme til
lommerne og selv agere ved at kontakte VB om jeres støtte.

Undskyld den direkte tone - men vi er ved en skillevej.

Med venlig hilsen

Pva. bestyrelse og direktion

Lars Skou

formand

---------------------------------------

This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Vejle Boldklub Kolding Holding A/S via Globenewswire

HUG#1782044

Författare Hugin

Tala om vad ni tycker

Tala om vad ni tycker

Ni är just nu inne på en betaversion av nya aktiespararna. Lämna gärna feedback på vad ni tycker i formuläret nedan.